Fordelingsspil: Gevinst eller retfærdighed
Det har længe været klart at virkelige mennesker i vigtige økonomiske situationer opfører sig anderledes end forudsagt af den neoklassiske menneskemodel. Forskellen er blevet klargjort af simple økonomiske eksperimenter. Et af de kendteste eksperimenter handler om fordelingen af f.eks. 1000 kr. mellem to forsøgspersoner; og dette forsøg er blevet gennemført i meget forskelligartede lande.
Forsøgslederen tilbyder altid beløbet på to betingelser. Den ene person skal give et tilbud om fordelingen af pengene. Den anden person skal herefter sige ja til tilbuddet. Hvis der bliver sagt ja, så får forsøgspersonerne de aftalte beløb; ellers beholder forsøgslederen de 1000 kr. Hvis forsøgspersonerne fungerer som Homo Economicus, så vil fordelingen blive 999 kr. til tilbudsgiveren og 1 kr. til tilbudsmodtageren.
Ræsonnementet er følgende: Tilbudsgiveren antager at tilbudsmodtageren er økonomisk rationel. For et rationelt individ er 1 kr. mere end 0 kr. Derfor vil tilbudsmodtageren acceptere dette beløb, og tilbudsgiveren kan beholde resten for sig selv. Men virkelige tilbudsmodtagere siger næsten altid nej til dette tilbudsbeløb – og til beløb der er meget større. Faktisk skal der tilbydes mere end en tredjedel af beløbet før tilbudsgiveren kan være nogenlunde sikker på en accept fra tilbudsmodtagerens side. I nogle samfund kræver tilbudsmodtagerne endda mere end halvdelen. Hvis tilbuddet er mindre, så kan forsøgslederen beholde pengene.
Eksperimentet med fordelingen af en pengesum er blevet tolket som et bevis på at Homo sapiens i økonomiske situationer har en mere eller mindre universel adfærd. Denne adfærd bygger på individets klassifikation af den økonomiske situation. Fordelingsspillet repræsenterer en fordelingssituation. I fordelingssituationer bruges et retfærdighedsprincip, og princippet handler om en mere eller mindre ligelig deling. Hvis tilbudsgiven bryder med princippet, så straffer tilbudsmodtageren ved at afslå tilbuddet. Faktisk har forsøgsledere observeret at tilbudsmodtagere har afvist en hel månedsløn for at give uretfærdige tilbudsgivere deres retfærdige straf.
Det normale delingsforhold varierer fra samfund til samfund. I de fleste samfund accepteres det at tilbudsgiveren tager mere end halvdelen, men i nogle samfund kræver tilbudsmodtageren størsteparten. Selv om der således er variation, så er delingsprincippet generelt og kan delvist tolkes som resultatet af nedarvede egenskaber hos alle mennesker. Det skal altså ikke mindst forklares gennem naturlig selektion. Princippet har vundet frem fordi det løser et typisk menneskeproblem; og det giver principfaste individer et omdømme der forbedrer de tilbud de modtager i fremtidige fordelingsspil (se også moral og normer).
