EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Et moderne stenaldermenneske?

Stenaldermennesket har længe spillet en vigtig rolle for vores selvopfattelse. "Det har ikke just været morsomt at være de første mennesker" stod der i FamilieJournalen i 1917.

Udsagnet om at moderne mennesker går rundt med en indre stenaldermand er en sandhed med modifikationer. Den menneskelige evolutionshistorie har først og fremmest resulteret i, at vi i langt højere grad end andre arter fødes med psykiske og adfærdsmæssige paratheder snarere end færdigpakkede instinkter. Det sociale miljø har ganske enkelt en enorm betydning for, hvordan det enkelte individs psyke udvikler sig, hvilket illustreres af udprægede individuelle, sociale og kulturelle forskelle. En sensitivitet overfor de sociale omgivelser var nøglen til overlevelse for vore menneskelige forfædre, idet det gav dem en uhørt grad af tilpasningsevne til miljømæssige omvæltninger. Det er i høj grad også derfor, vi i dag lever under så markant ændrede eksistensvilkår end for blot få årtusinder siden.

På trods af denne sociale formbarhed, så besidder vi alligevel nogle psykiske egenskaber og adfærdsprogrammer, som synes at være væsentligt mere præget af vores evolutionære arv end af de aktuelle sociale omgivelser. Disse egenskaber er funktionelle tilpasningsformer til bestemte udfordringer, som vore forfædre mødte i deres miljø for flere hundrede tusinder af år siden. Mange af disse egenskaber er dybt integrerede i vores moderne hverdag og aktuelle gøremål, mens andre egenskaber har mistet deres reelle funktion. Sidstnævnte kan illustreres ved, at mennesker typisk reagerer med en spontan og ganske hensigtsmæssig frygtreaktion ved et møde med en større edderkop eller slange på trods af manglende forudgående viden om eller erfaring med sådanne dyr. Derimod afhænger menneskers reaktion på et møde med en person med en kniv eller pistol meget af hvilken forudgående viden eller personlig erfaring man har om sådanne våben.

Skrevet af Niels Holm Jensen