Homo Economicus: Model og virkelighed
Mens Adam Smith og de andre klassiske økonomer arbejdede med en relativt konkret menneskemodel, så brugte de neoklassiske økonomer i det meste af det tyvende århundrede en version af Homo Economicus med nærmest guddommelig rationalitet og information. Denne menneskemodel bliver forståelig når vi tager i betragtning at de neoklassiske økonomer søgte at beskrive ligevægten i økonomiske systemer med millioner af husholdninger og hundredetusinder af virksomheder på titusinder af markeder. Men neoklassikernes generelle ligevægtsteori har den alvorlige svaghed at den reelt ikke kan forklare de processer der fører frem til ligevægtstilstandene. Og teorien kan slet ikke forklare den gradvise forøgelse af det økonomiske systems kompleksitet – og dets lejlighedsvise hurtige strukturforandring. I disse forbindelser er der behov for en fornyet konkretisering af Homo Economicus. Denne konkretisering har især fundet sted siden 1970erne, og resultaterne har allerede givet anledning til uddeling af adskillige økonomiske Nobelpriser.
De mere realistiske versioner af Homo Economicus bygger ikke mindst på økonomisk spilteori og eksperimentel økonomi. Spilteorien blev udviklet i 1940erne. Den byggede fra starten på neoklassikernes idé om at økonomiske ligevægtstilstande kan frembringes af individer med perfekt økonomisk rationalitet og information. Men det blev efterhånden tydeligt at fuldkommen rationalitet og information ikke kunne forklare individuel økonomisk adfærd og kollektive økonomiske løsninger. I stedet er der brug for at indføre hvad Nobelpristageren Herbert Simon kaldte begrænset rationalitet og rutinepræget adfærd. Indenfor spilteorien fik økonomerne hjælp af den engelske evolutionsbiolog Maynard Smith. Han viste at spilteorien kunne bruges på studiet af en biologisk evolution der er helt uden rationalitet og forudseenhed. Økonomerne fandt hurtigt ud af at masser af økonomiske institutioner kan forklares på samme måde. Samtidig begyndte de at lave eksperimenter med spilteorien. Eksperimenterne består i at forsøgspersoner handler i situationer som er spilteoretisk veldefinerede. Sådanne forsøg, der ofte involverer en pengegevinst, har givet vigtige bidrag til forståelsen af virkelige menneskers adfærd.
Læs mere om fordelingsspil, byttespil og samarbejdsspil.
