Evalueringen af de økonomiske evolutionsteorier kan bedst ske i tilknytning til historiske studier af den økonomiske evolutionsproces. Denne fremgangsmåde er specielt vigtig ved vurderingen af styrker og svagheder i Schumpeters bølgemodel af den økonomiske evolution. Hans dramatiske forudsigelser om den kapitalistiske økonomis mangel på stabilitet rummer en nyttig antidosis mod lejlighedsvise forventninger om evige opsving. Desuden påminder hans brede innovationsbegreb os om at entreprenørernes aktivitet ikke nødvendigvis giver samfundsøkonomisk nytte. Men det vigtigste spørgsmål er om modellen afspejler centrale aspekter af den faktisk forekommende økonomiske evolution.

Da Schumpeter var ung var økonomerne stadig meget interesserede i hvordan opbygningen af et jernbanenet havde forandret det økonomiske system i perioden mellem 1820erne og 1890erne. I begyndelsen af denne periode havde meget af landtransporten af passagerer og kostbare varer foregået med postdiligencer, men i slutningen af perioden havde jernbanerne overtaget denne opgave. Samtidig var resten af det økonomiske system og den økonomiske geografi blevet grundlæggende forandret. Spørgsmålet var hvordan denne evolutionsproces kunne analyseres, og Schumpeters bølgemodel gav et muligt svar.

Schumpeters idé om innovationsbølger fik ham til at fremhæve den enorme betydning af den succesrige iværksættelse af den første rigtige jernbane omkring 1830, nemlig jernbanen mellem Liverpool og Manchester. Denne jernbane blev det paradigme som efterfølgende jernbaneprojekter kunne referere til. Han fokuserede derfor på dette store innovationsprojekt med såvel jernbaneskinner som vogne og lokomotiver. Det er selvfølgelig også denne helhed som imitatorerne og investorerne fokuserede på, og det er den der skabte en dramatisk økonomisk konjunkturbevægelse.

Man kan ikke sige at Schumpeter gav en dækkende analyse af den økonomiske evolutionsproces. En nærmere undersøgelse viser at jernbanernes triumftog ikke bestod af en simpel kopiering af det første store projekt. Tværtimod skete der utallige fornyelser af såvel jernbanerne som de andre dele af det økonomiske system. Schumpeter ignorerede analysen af småinnovationerne, og herved blev han ude af stand til at forklare fremvæksten af komplekst designede økonomiske produkter. I det omfang han i det hele taget omtalte de adaptive småinnovationer, så blev de placerede under økonomiske tilbageslag eller helt udenfor evolutionsmodellen. Således sagde Schumpeter stort set ikke noget om den gradvise udvikling af lokomotiver til transport af kul i de engelske minegange, der dannede baggrund for det store spring fremad omkring 1830. Schumpeter afviste også at interessere sig for designet af gammeldags jernbanevogne med småkupeer dannede af flere diligencekupeer.

Jernbaneeksemplet understreger at der endnu ikke findes en tilfredsstillende teori om hele den økonomiske evolution. Schumpeters bølgemodel må suppleres med den klassiske evolutionsteori om stigende specialisering og den ældre Schumpeters idé om innovativ konkurrence mellem etablerede virksomheder. Desuden må teorier om produktinnovation og procesinnovation suppleres med teorier om organisatoriske innovationer. For eksempel må vi forklare indførelsen af omfattende jernbanekarteller i slutningen af jernbaneepoken. I en vis forstand var etableringen af sådanne karteller, der udsugede hele geografiske regioner, en lige så stor innovation som den oprindelige demonstration af at en jernbane kan fungere som et effektivt transportmiddel for passagerer og varer.

Skrevet af Esben Sloth Andersen