Det centrale supplement til den klassiske evolutionsteori blev formuleret af den østrigsk-amerikanske økonom Joseph Schumpeter, der var samtidig med den i dag mere kendte John Maynard Keynes.

Den unge Schumpeter angreb ideen om at den langsigtede økonomiske evolution kan studeres ved hjælp at gængse versioner af Homo Economicus. Schumpeter mente at hvis et økonomisk system kun rummer en tilpasningsivrig Homo Economicus, så ophører den økonomiske evolution efterhånden fordi al varians i systemet forsvinder. Problemet for ham var derfor hvordan ny varians kan introduceres i et stagnerende økonomisk system.

Schumpeters løsning var at studere problemet ud fra en innovativ entreprenørs synspunkt. Hvis denne entreprenør kan skaffe tilstrækkelig kapital og er i stand til at gennemføre sit projekt, så kan der opnås en betydelig profit. Denne profit er midlertidig fordi det er klart at andre vil forsøge at imitere eller på anden måde at tilpasse sig. Derfor bygger profitforventningen på en antagelse om adfærdsmæssig inerti hos de fleste medlemmer af Homo Economicus.

Den typiske respons på gennemførelsen af et vigtigt innovativt projekt er en gradvist voksende bølge af imitationer og følgeinvesteringer. Denne bølge kan rejse sig til en uholdbar boble af spekulative investeringer. Når investeringsbølgen brister, så kommer der en periode med fallitter og tilpasning. Til sidst er vi kommet tilbage til et stagnerende økonomisk system, men dette system inkluderer nu en eller flere innovative fornyelser. På denne basis starter en ny evolutionsbølge. Dette kaldes for Schumpeters bølgemodel af den økonomiske evolution.

Skrevet af Esben Sloth Andersen