På sine gamle dage udviklede Schumpeter endnu en supplerende evolutionsteori. Ifølge denne teori er centrum i den økonomiske evolutionsproces ikke individuelle entreprenører men etablerede virksomheder.

På et givet produktionsområde er nogle få virksomheder i skarp konkurrence med hinanden. Kernen i denne konkurrence er frembringelsen af nye produkter, nye produktionsprocesser, og nye organisationsformer. Herved adskiller situationen sådan set sig ikke fra den innovative entreprenørs situation. Men etablerede virksomheder har muligheder for at opbygge forskningslaboratorier og for selv at finansiere en stor del af innovationsprocessen. Desuden kan de i et vist omfang fortsætte deres innovationsaktiviteter under økonomiske lavkonjunkturer.

Herved sker der en kraftig forøgelse af den økonomiske evolutions hastighed. Men den samfundsmæssige betydning af innovationerne bliver mere uklar. Det skyldes bl.a. at virksomhederne kan blive presset i retning af meget kortsigtede og tvivlsomme innovationer, som dem der har karakteriseret optakten til den internationale finanskrise, der begyndte i 2008.

Skrevet af Esben Sloth Andersen