En anden gruppe af teorier går ud fra den grundtanke at sprogets oprindelse skyldes social intelligens. For det første var der selektion af klogere eksemplarer fordi det var nyttigt at være smartere end de andre så man kunne dominere flokken og dermed også bedre vilkår for parring. Desuden gjorde en højere intelligens det lettere at lære sprog. Udviklingen af sproget var nyttigt fordi det gjorde det muligt at pleje de sociale relationer mellem mange gruppemedlemmer, at organisere store kooperative jagter og at fremstille og bruge værktøj. Problemet er bare at andre arter klarer alle disse ting uden sprog.

Mange dyrearter jager i flok (fx ulve) eller bruger ”værktøj” (chimpanser). Desuden kan brug og fremstilling af simpelt værktøj læres ved blot at observere og imitere. Aberne kan også sagtens holde styr på hvem der er hvem i flokken, narre hinanden for at snyde sig til parring og så videre uden at have et sprog til hjælp.

Ingen anden art har sprog, ikke engang en simpel udgave eller noget der bare ligner. Siden sproget er unikt for mennesket, vil det der oprindeligt førte til dets opståen og videreførelse, også være unikt for mennesket. Ellers ville det også være opstået hos andre arter (jf. at fx finner findes hos både fisk, krybdyr og pattedyr, og at vinger findes hos fugle, insekter, pattedyr). Social intelligens findes i ganske avanceret form hos bl.a. aber, vores nærmeste slægtninge, men de har ikke udviklet sprog. Ydermere er det trods ihærdige forsøg ikke lykkedes forskere at lære aber sprog udover brugen af ord (de grammatiske aspekter kan de ikke lære, fx at forskellige ordstillinger har forskellig mening).

Skrevet af Sten Vikner og Ken Ramshøj Christensen