Protosprog
Det første stadie i sprogets udvikling kaldes protosprog. Det var et primitivt kommunikationssystem bestående af ord (symboler) men som, udover den åbenlyse forskel i ordforrådets størrelse, afveg fra moderne sprog ved højst sandsynligt ikke at have nogen form for grammatik (morfologi [ordstruktur og -bøjning], syntaks [sætningsstruktur] og fonologi [morfem- og stavelsesstruktur]).
Et sådant protosprog (ord/symboler men ingen strukturbygning) er i princippet også mulig at lære for chimpanser om end det kræver intens og årelang træning). Hvornår det opstod er et åbent spørgsmål, men det må være gået forud for grammatikkens opståen, måske anselig lang tid forud. Om sprogets videre udvikling fra protosprog har været kontinuerligt (i små gradvise trin som følge af naturlig udvælgelse) eller diskontinuerligt (som følge af én eller flere mutationer) er et emne der stadig er til debat. Noget der taler for i hvert fald en hvis form for diskontinuitet, (udover de ovennævnte problemer med exaptation fra et simplet system) er homo sapiens’s egen forholdsvist pludselige opståen (for omkring 140.000 år siden).
Men uanset er et syntaktisk sprog er altså først opstået senere end protosprog, og dets opståen ser ud til at korrelere med den ligeledes pludselige opståen af og eksplosion i menneskets kreativitet (artefakter og malerier). En tredje faktor i dette spil er den uforholdsmæssigt store hjerne i forhold til kroppens størrelse hos homo sapiens. Disse tre ting, sprog, kreativitet og stor hjerne, er slående unikke træk hos mennesket. (Det skal dog understreges at en stor hjerne ikke nødvendigvis medfører kreativitet eller sprog.
Hvis der måles i bruttostørrelse og -vægt, har hvaler og elefanter meget større hjerner end mennesker, og hvis der måles i forhold til kropsstørrelse, så har fx spurve og mus større hjerner end mennesker. Selvom hvaler og elefanter helt sikkert er mere intelligente end spurve og mus, så har ingen af disse dyr menneskelignede intelligensniveau og slet ikke noget der ligner vores sprog.)
Årsagen til den pludselige fremkomst af kreativitet kan forklares ved en ligeledes pludselig forøgelse i kognitiv kapacitet, noget der kunne være produktet af et vaskeægte syntaktisk sprog. Eftersom der er slående ligheder i sprogets opbygning verden over (sproglige universalier), er syntaktisk sprog sandsynligvis opstået inden menneskets udvandring og spredning fra Afrika (omtrent 90.000 før vores tidsregning).
