EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Kulturens evolution

Mange dyr, inklusive vores nærmeste levende slægtning, chimpansen, har adfærdsmæssige traditioner og bruger redskaber. Palæoantropologien og arkæologien har kortlagt de veje, ad hvilke den menneskelige biologi og – med stigende hastighed – den menneskelige kultur har udviklet sig over navnlig de sidste tre millioner år. I sin enkleste form kan kultur forstås som menneskets ikke-kropslige middel til tilpasning – en fleksibel måde hvorpå mennesket kan respondere på de hurtigt skiftende klimaer, hvori den menneskelige evolution har fundet sted. Med fremkomsten af sprog som et værktøj til at lagre og videreformidle viden over generationer og større befolkninger er den kulturelle evolution blevet hurtigere og hurtigere.

Skrevet af Felix Riede. Oversat af Mathias Clasen.