EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Memer

Man kan hævde, at kulturen udgør et ekstra arvelighedssystem, da det har alle de centrale darwinistiske kendetegn som variation, arvelighed og differentieret reproduktion eller gengivelse af idéer og skikke. Dette arvelighedssystem er i stigende grad blevet uafhængigt af den biologiske evolution – i en sådan grad at den menneskelige kulturelle evolution kan have og har haft indflydelse på den menneskelige biologi via selektionsmæssige feedback-mekanismer. Nogle forskere vil gå endnu længere og ser kontroversielt nok kultur som en slags parasit på den menneskelige hjerne. I denne optik, som stammer fra biologen Richard Dawkins, består kulturen af replikatorer a la gener: memer. Disse former mem-konstellationer, der danner mere komplekse kulturelle produkter. 

Sådanne kulturelle replikatorer er dog endnu ikke blevet fundet, og det er temmelig usikkert, hvorvidt de nogensinde vil blive fundet. I stedet har forskere inden for kulturel evolution bevæget sig ad andre forskningsmæssige veje. Siden 1970’erne er der opstået en række måder, hvorpå menneskelig kulturel adfærd og menneskelig kultur kan studeres på en darwinistisk måde: evolutionspsykologi, dobbeltarvsteori og menneskelig adfærdsøkologi. Områder såsom lingvistik, psykologi, antropologi og arkæologi har allerede taget disse tilgange til sig, men darwinistiske vinkler kan også findes inden for filosofi, litteraturkritik, økonomi og andre områder inden for samfundsvidenskab og humaniora. Disse tilgange har i tiltagende grad bidraget til vores forståelse af mangfoldigheden i den menneskelige kultur i fortiden såvel som i nutiden.

Skrevet af Felix Riede. Oversat af Mathias Clasen.