EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Den moderne syntese

I tiden efter opdagelsen af genetikkens arvelighedslove i 1900 var der meget forvirring blandt biologer. Det var vanskeligt at få de nye teorier om gener og mutationer til at hænge sammen med teorien om evolution ved naturlig udvælgelse. I 1930'erne nåede man dog til en samlet teori - den såkaldte neodarwinisme, der ser evolution som en proces styret ved naturlig udvælgelse af de fordelagtige mutationer, der opstår på genniveau. Blandt de biologer og genetikere, der i samarbejde nåede frem til denne teori om naturen, var Thomas Henry Huxleys barnebarn Julian Huxley (1887-1975). Han gav navn til neodarwinismen med sin bog fra 1942: Evolution: Den moderne syntese.

Skrevet af Hans Henrik Hjermitslev