De fleste edderkopper lever alene og er aggressive overfor andre edderkopper og insekter, mange er endda kannibalistiske og går ikke af vejen for at tage en tilfældigt forbipasserende artsfælle som ”dagens ret”.

Derfor er de sociale edderkopper ganske usædvanlige: de lever fredeligt i kolonier på op til flere hundrede edderkopper i én rede, de hjælpes ad med at spinde fangstnet, de er fælles om at nedlægge bytte og spise det, og de hjælper med at opfostre hinandens unger. De sociale edderkopper har udbredt yngelpleje: mødrene og deres hjælpere fanger bytte til ungerne, og når ungerne er blevet lidt større kvitterer de ved at spise både deres mor og de andre hjælpere i kolonien - som vel at mærke frivilligt lader sig spise. Det kan man kalde ultimativ investering i sine unger.

Hvorfor hjælper man en konkurrent?
Den naturlige selektion favoriserer de individer der har den bedste strategi for overlevelse og reproduktion, så det gælder om at spise, vokse og få unger – ungerne bærer nemlig de gener fra forældrene som koder for evnen til at finde mad, vokse og selv få unger.  Kun ved at have sine gener repræsenteret i næste generation, har man været en evolutionær succes. Derfor konkurrerer man med sine artsfæller om adgang til mad og om at få flest unger.

Siden Darwin har man undret sig over, hvad der får nogle dyr i en koloni til at fungere som hjælpere, som giver afkald på sin egen reproduktion og oven i købet hjælper en ”konkurrent” med at få unger. Det kan jo ikke være en bæredygtig strategi, for når hjælperne ingen unger får, burde hjælpestrategien uddø i den efterfølgende generation.

Ved at undersøge slægtskabet indenfor edderkoppekolonier, har man fundet ud af, at kolonien altid består af familiemedlemmer, som oven i købet er indavlede fordi de parrer sig med hinanden indenfor familien. Familiemedlemmer har identiske kopier af mange gener, fordi de nedstammer fra den samme forfader - og dermed har man løst mysteriet om hjælperne: Hvis man hjælper sin søster med at reproducere, så hun får to unger, er det lige så meget værd i form af gener repræsenteret i næste generation, som hvis man får én unge selv. Samlet set har edderkoppe-kolonien en bedre overlevelse og får flere afkom ved at samarbejde end ved at leve enkeltvis. Men samarbejdet er kun bæredygtigt fordi hjælperne bidrager til at deres søstre kan producere flere niecer og nevøer.

Skrevet af Trine Bilde