Stort set alle dyr har en far og en mor. Og rent genetisk kommer den ene halvdel af et dyrs arvemateriale oprindelig fra moderens kønscelle og den anden halvdel fra faderens kønscelle. I andre tilfælde har et individ kun en mor, fordi det er blevet til ved aseksuel reproduktion. Ved aseksuel reproduktion er et ubefrugtet æg i stand til at udvikle sig til et nyt individ, og ungerne bærer dermed kun moderens gener.

Men eksisterer der dyr, der kun har en far?

Ja det gør der faktisk. Der findes dyr som udelukkende bærer det hanlige arvemateriale, og den proces der ligger til grund for det, bliver kaldt for ”androgenesis”.  I modsætning til normal befrugtning, sker der ved androgenesis, det en hanlig kønsceller invaderer en ægcelle, men i stedet for at fusionere med det hunlige arvemateriale, skubber den hanlige arvemasse hunnens arvemateriale ud af ægget. Tilbage er så kun den hanlige arvemasse, som så kan bruge ressourcerne i ægget til at udvikle et nyt individ. Resultatet er et individ, der rent genetisk kun har en far. Sædceller har ikke de nødvendige ressourcer til at kunne starte et nyt liv uden at fusionere med en hunlig kønscelle. Derfor er androgenesis fuldstændig afhængig af tilstedeværelsen af ægceller.

Det fænomen, at dyr kun har en far, er meget sjældent i naturen. Faktisk er det kun observeret hos en muslingeart og en art af vandrende pinde. Hos vandrende pinde sker androgenesis ikke tit, men når det forekommer, foregår det ved, at to sædceller fusionerer inde i ægget og efterfølgende skubber det hunlige arvemateriele ud. Hvis en hun vandrende pind har parret sig med to hanner, kan sædceller fra to individer fusionere, og afkommet har dermed to fædre og ingen mor.

Androgenesis er en meget ustabil evolutionær formeringsstrategi, og det er grunden til, at fænomenet er så sjældent i naturen. Hvis androgenesis går hen og bliver den foretrukne formeringsmåde, vil bestanden til sidst kun bestå af hanner. Hvis hunnerne forsvinder, vil arten uddø, fordi androgenesis er afhængig af at kunne invadere hunnernes æg.

Skrevet af Ditte Demontis