At mennesket selv udvikler sig og er i nært slægtskab med aberne var fra starten den mest omdiskuterede påstand i Darwin udviklingslære, og han var derfor et yndet offer for karikaturtegnerne. Forskningen har dog siden fundet en lang række fossiler af såkaldte ”missing links”, dvs. skeletter eller dele af skeletter der er en mellemting mellem mennesket og chimpansen (forhistoriske mennesker). Disse mellemformer såsom Neandertaleren er siden uddøde, f.eks. gennem konkurrence, eller de repræsenterer en form der siden har udviklet sig videre til det moderne menneske.

Bestemmelse af den genetiske arvemasse i mennesket og i flere menneskeaber har for nyligt gjort os i stand til at studere udviklingsprocessen i stor detalje. Dette skyldes at DNA udvikler sig med nogenlunde konstant hastighed i modsætning til synlige træk såsom højde og behåring. Vi har derfor med sikkerhed bestemt at chimpansen er vores nærmeste slægtning (slægtskab med mennesket). DNA kan også udvindes af fossiler og vi kan derfor se at Neandertaleren var os meget lig, men at der dog ikke var udveksling af gener mellem arterne da de mødtes i Europa for ca. 40.000 år siden.

Forskellige mennesker har forskelle i deres arvemassen, som sammen med det miljø de oplever er ansvarlige for denne forskellighed. Det er nu muligt at finde alle forskellene mellem mennesker fra forskellige folkeslag. Dette har gjort os i stand til at kortlægge hvorledes mennesket spredte sig fra Østafrika til resten af kloden, startende for ca 60,000 år siden (Det moderne menneskes spredning). Under denne spredning mødte mennesket mange ny miljøer og udfordringer og naturlig selektion havde en stor betydning (se mennesker idag)

Skrevet af Mikkel H. Schierup