Det moderne menneske har været, og er stadig under selektion. Eksempler på dette er nogle menneskers evne til at kunne nedbryde mælk hele livet, og vores hudfarve.
I Danmark kan de fleste voksne mennesker godt tåle mælk mens de fleste voksne asiater vil få ondt i maven ved at drikke megen mælk. Vi ved at dette skyldes en forskel i lactase genet som er det gen der nedbryder mælkesukker, også kaldet lactose. Man kan følge spredningen af den variant af genet der kan nedbryde mælk også som voksen. Det viser sig at denne variant har spredt sig sammen med menneskets brug af koen som husdyr. Først med koen som husdyr har der været mulighed for mælk som voksen og i en verden af fødeknaphed har det været en stor fordel at kunne udnytte næringen og proteinerne fra komælk.
Vores hudfarve-gener har været under stærk naturlig selektion på den måde at jo længere væk fra Ækvator, desto lysere er det en fordel at være. Dette skyldes at vi behøver sollys for at kunne lave D-vitamin og da der ikke er meget sol på nordlige breddegrader giver lys hud bedre mulighed for at lyset kan trænge igennem. Omvendt er mørk hud en fordel hvor der er meget sollys, fordi sollyset ellers kan forårsage skader. Den vigtigste skade set med naturlig selektions øjne er at for meget sollys kan give nedsat mandlig fertilitet hvis man ikke beskytter sig med tøj.
Studierne af forskelle i arvemassen mellem forskellige mennesker har også lært os meget om hvilken naturlig selektion der har været under menneskets spredning til alle verdens hjørner for 15,000-60,000 år siden (se Det moderne menneskes spredning) og frem til idag.
Skrevet af Mikkel H. Schierup