Hed palmesex i regnskoven
I Amazonas finder man en gruppe af palmetræer med en besynderlig bestøvningsbiologi. På dansk kalder man dem elfenbenspalmerne, og gruppen omfatter syv arter. En af disse blev opdaget så sent som i 1987 af de to palmeforskere Henrik Balslev fra Aarhus Universitet og Andrew Henderson fra New York Botanical Garden. Palmen bærer det videnskabelige navn Aphandra natalia. Når den ikke blomstrer, syner den ikke af noget særligt, hvilket sikkert er grunden til den har været overset indtil for relativt nyligt.
 |
I modsætning til flertallet af palmer er blomsterne fordelt på rent hanlige og rent hunlige individer. Lige inden blomstring er hele blomsterstanden omsluttet af et omkring 1 m langt støtteblad. På dette tidspunkt er den helt op til 19 °C varmere end lufttemperatur omkring den. Vandrer man ved aftentid rundt i bevoksninger af palmerne, når blomstringen er på sit højeste, kan man være så heldig at høre det knage, når de hanlige blomsterstanden bryder igennem støttebladet... og nu sker der for alvor noget! Blomsterstanden gennemgår en voldsom strækningsvækst med helt op til 15 cm i timen, og næste morgen hænger en halvanden meter lang blomsterstand og dingler. I dette stadie tiltrækker blomsterstanden ved hjælp af en gennemtrængende duft tusindvis af millimeter små biller. Hver af de op til 2 cm lange hanblomster producerer hundredvis af støvdragere og kan tilbyde en overflod af føde i form af pollenkorn.
 |
Hunblomsterne ser helt anderledes ud. De er op til 25 cm lange og har ikke meget at tilbyde, da deres støvdragere degenererer. Men da billerne kun reagerer på duft, skal de da også lige forbi hunblomsten. I deres forgæves forsøg på at finde noget spiseligt, får de afsat pollenkorn på støvfanget og voila, bestøvningen er fuldbyrdet! Men det stopper ikke her. Mange af billerne lægger deres æg i blomsterstandene, som udgør et ideelt spisekammer for de udklækkede larver. Men de skal skynde sig at blive voksne, for kun nogle få dage efter at blomsterstanden er brudt igennem støttebladet, falder den til jorden og begynder at rådne.
Flere af billearterne, som besøger elfenbenspalmernes blomsterstande, er kendt for at have stærkt forkortede livscykler, hvilket sandsynligvis er muligt på grund af blomsterstandens forhøjede temperatur. Blomsterstanden bliver også besøgt af andre insekter såsom frugtfluer, svirrefluer og svedbier og udgør et helt lille mikrokosmos.
Skrevet af Anders Barfod
