EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Begivenheder i September

DARWINOPERAEN ’I MORGEN OM ET ÅR’: Hotel Pro Forma

I 2009 er det 150 år siden, Charles Darwin udgav Arternes oprindelse. Vores syn på verden blev for altid ændret med evolutionsteorien. Forestillingen I morgen om et år bruger Darwins måde at betragte og beskrive verden på. Forandring som proces og altings sammenhæng er forestillingens grundmateriale. Darwin fastslog, at evolution ikke er lineær, men bevæger sig i kurver, i spring, over tid. I morgen om et år peger på evolution som et mulighedsfelt, hvor naturen udfolder sin enorme generøsitet, finder nicher og nye veje. En forestilling om evolution og forandring, om transformation og mutation.
  Den svenske musikgruppe The Knife skaber helt nye kompositioner, der udfordrer operabegrebet. Formen er eksperimenterende og undersøgende. Musikken skrives til tre sangere med forskellig baggrund: electronica pop, klassisk opera og skuespil. De er struktur og sansning, form, tid og tanke. De er talsmanden, organisatoren og den, der handler.
  Den japanske koreograf og danser Hiroaki Umeda skaber koreografi for seks dansere af forskellig alder og fysiognomi med baggrund i klassisk ballet og moderne dans. De er organismer, råstof og kroppe, der indgår i varierende kontekster. De er hovedpersoner og bipersoner i en foranderlig proces.

Sted: Hotel Pro Forma, København

04.09.2009-03.10.2009.

DARWINS TESTAMENTE

Du er med på første række, når Jokum Rohdes bloddryppende krimigåde optrævles. Du mærker de små hår rejse sig under besøget ved Dronning Victorias hof, og hvem var dét, der pustede dig i nakken, da du sneg dig langs murene i Londons tågede smøger? Darwins Testamente er et fantasifuldt og labyrintisk krimidrama, der spidder den menneskelige eksistens og sender os helt derud, hvor fornuftens skygger kun kan skimtes gennem tågen.

Darwins evolutionslære om 'Arternes oprindelse' (1859) hævder, at kun den bedst egnede overlever i naturens vilde have. Jokum Rohde spørger i Darwins Testamente, om darwinismen og demokratiet kan forenes? For demokratiet undertrykker den naturlige og sunde udvikling og beskytter måske uhensigtsmæssigt de svageste individer. Går demokratiet derfor i virkeligheden imod vores sande natur?

Darwins Testamente opføres i 2009 i anledning af Darwin-året - Darwins 200 års fødselsdag.

Tidspunkt: Man-fre kl 19.30, lør kl 16.00
Sted: Aarhus Teater

 

21.-25. September:

DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL, BYGGESTEN

Temaet er valgt med henblik på Charles Darwins 200 års fødselsdag, men kan tænkes meget bredere. Alt fra kroppens byggesten, halmhuse og big bang til fraktaler, skraldekunst og organdonation kan man gå i gang med at undersøge. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Sted: Hele Danmark