02.04.2009.

"INHERIT THE WIND" - EVOLUTIONSLÆRE PÅ CELLULOID: Studenterpræsterne

Oplæg inden filmen ved professor Torben Kragh Grodal

Filmen er fra 1960 og bygger på en virkelig begivenhed som fandt sted i 1925 i staten i USA. Den er instrueret af Stanley Kramer.
   En ung skolelærer, som underviser på et gymnasium bliver arresteret og fængslet fordi han har undervist sine elever i Darwins teorier om evolution. Sagen kommer for retten, og bliver et bittert opgør mellem gammeldags religion og moderne videnskab.
   Spencer Tracy spiller forsvarsadvokaten Henry Drummond. Gene Kelly kan ses i en mindre rolle som den kyniske journalist H.L. Mencken.

Darwin og den amerikanske fundamentalisme
Darwins evolutionslære er uforenelig med en bogstavelig læsning af den bibelske skabelsesberetning. Det indså store dele af Europa i det 20.århundrede. Men i USA raser kampen for og imod evolutionslæren med uformindsket styrke.
   I anledning af 200-året for Darwins fødsel introducerer Torben K. Grodal, professor i Filmvidenskab, KU, filmen Inherit the Wind - en iscenesættelse af den berømte/berygtede Scopes Monkey Trial i 1925, der på mange måder forgriber den aktuelle strid. Undervejs diskuteres forskellige positioner til Darwins budskab i amerikansk kultur, herunder Kramers positionering af sig selv i USA's kulturkamp omkring 1960, og der rundes af med nogle bemærkninger om Danmark, Darwin og religion.
   Arrangementet er et samarbejde med Studentermenigheden i Indre By, som i foråret sætter fokus på Darwins vidtrækkende videnskabelige og kulturelle betydning.

Tidspunkt: 20.15
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55

02.04.2009

GUD & DARWIN: Sogneaften i Lind Kirkecenter.

Hans Henrik Hjermitslev, ph.d.-studerende ved Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet og medlem af forsknings- og formidlingsnetværket Darwin i Danmark 

Kristne friskoler i Danmark forsøger i øjeblikket at trække Gud med ind i biologilokalerne. Denne sammenblanding af naturvidenskab og religion legitimeres igennem teorierne om ”videnskabelig kreationisme” og ”intelligent design”. Disse teorier argumenterer for, at den darwinistiske udviklingslære er ateistisk, umoralsk og uvidenskabelig. I foredraget vil vi se nærmere på udviklingslærens historie og den kritik, den har været udsat for siden 1800-tallet. Intelligent design teoriens rødder spores tilbage til tiden før Charles Darwins værk Om arternes oprindelse fra 1859, mens kreationismens historie fortælles fra dens begyndelse i 1920’ernes USA til den nuværende verdensomspændende succes for de fundamentalistiske ungjordskreationister, dvs. den hårde kerne, der afviser udviklingslæren og hævder, at jorden blev skabt for ca. 6.000 år siden. Det konkluderes, at teorierne om videnskabelig kreationisme og intelligent design ikke kan kaldes naturvidenskab, og derfor intet har at gøre i naturfagsundervisningen Ydermere vises det, hvordan langt de fleste kristne i Danmark og udlandet har været i stand til at forene overbevisningen om udviklingslærens rigtighed med troen på Gud. Der er således ikke et nødvendigt modsætningsforhold mellem kristendom og darwinisme.

Tidspunkt: 19.30
Sted: Lind Kirkecenter, Kollundvej 28, Lind, 7400 Herning

16.04.2009.

STENALDERHJERNER OG SAVANNELITTERATUR: Variant - Litteraturhistorisk foredragsforening

Ved Mathias Clasen, Phd-studerende, Afdeling for Engelsk

Den litterære darwinisme, som siden midten af 1990erne har tiltrukket sig både tilhængere og modstandere, anskuer kultur, inkl. litteratur, som et produkt af en tilpasset, universel, relativt statisk menneskelig natur. De litterære darwinister (og her får du chancen for at møde én af dem) mener, at den menneskelige natur er et produkt af evolution ved naturlig selektion, og at litteraturvidenskaben må integreres med evolutionspsykologien og den humane adfærdsbiologi. Væk skal radikal socialkonstruktivisme, psykoanalyse og poststrukturalisme - ind skal natur- og samfundsvidenskabelige metoder og teorier. Hør også nærmere om den biokulturelle tilgang til horrorgenren; en genre der om nogen forvandler den mest sofistikerede æstet til en bævrende stenaldermand, m/k.

Tidspunkt: 19.30
Sted: Lokale 124 i bygn. 1584, Aarhus universitet
Entré: 20 kr

19.04.2009

EVOLUTION, FILOSOFI OG RELIGION. 3 FOREDRAG: Politiken Plus i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum og Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet

Program:

EVOLUTIONSTEORIENS BETYDNING FOR MENNESKETS SYN PÅ SIG SELV OG SIN PLADS I NATUREN ved Mikael Rothstein, lektor, Københavns Universitet.

Darwin omtaler knap nok menneskets oprindelse i sit hovedværk, Arternes oprindelse. Han skriver kun at der vil blive kastet lys på spørgsmålet. Alligevel stod det klart for alle – mennesket måtte have fælles ophav med aberne. Og dermed med resten af dyreriget. Hvad har denne erkendelse betydet for vores syn på os selv?


KONFLIKT ELLER SAMEKSISTENS? ved Marie Vejrup Nielsen, adjunkt, Aarhus Universitet.

Hvad er forholdet mellem religiøs tro og moderne evolutionsteori? Vi ser i dag en række eksempler på konflikt mellem for eksempel kristendom og evolutionsteori, og evolutionslæren bliver ofte brugt som argument mod muligheden for religiøs tro. Darwin bringes på banen som den der endeligt har fået sat religionerne skakmat. Men der er også andre der fremhæver muligheden både for fredelig sameksistens, og måske endda sammentænkning?


RETTEN HAR TALT. AMERIKANSKE RETSSAGER OM UNDERVISNING I INTELLIGENT DESIGN ved Hanne Strager, formidlingschef, Statens Naturhistoriske Museum. Retten har talt.

Selvom evolutionstilhængere i begyndelsen af det 20. århundrede tabte en retssag om retten til at undervise skolebørn i evolutionslæren, så er de nutidige retssager om undervisning i Intelligent Design i USA faldet ud til videnskabens fordel. Indtil videre ...

Tidspunkt: 13.00-16.00
Sted: Lundbeck-auditoriet, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N.

20.04.2009

OM EVOLUTION, RELIGION OG KOGNITION: Forum Teologi Naturvidenskab, Aarhus Universitet

Armin Geertz, dr. phil., professor ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet, leder af projekt under ’Explaining Religion’, forskningsprogram under Europakommissionens 6. rammeprogram.

Den kognitive religionsvidenskab har siden sin begyndelse arbejdet inden for det darwinske evolutionsparadigme. Denne forskning ligger i forlængelse af evolutionspsykologi og kognitiv antropologi. Hovedparten tilskriver sig en evolutionsmodel kaldet ”biprodukt-hypotesen”, som går ud på, at kultur (og herunder religion) er et biprodukt af vor almindelige kognitive evolution. Der er forskellige varianter af biprodukt-hypotesen: kultur som epifænomen (Pascal Boyer, Justin Barrett), mem-teorien (Richard Dawkins, Daniel Dennett), virus-teorien (Dan Sperber) osv. Der er imidlertid opstået en alternativ model til biprodukt-hypotesen inspireret af evolutionsbiologer og biosemiotikere, som kaldes ”tilpasnings-hypotesen” (adaptationism). Ifølge denne hypotese er kultur og religion blevet tilpasset gennem en evolutionær selektionsproces, som begyndte for godt 2 millioner år siden i forbindelse med overgangen mellem australopithicus og homo habilis. Kultur, set i denne optik, er ikke et epifænomen, men tværtimod kausalt forbundet med vor kognitive udvikling. Det hævdes ligefrem, at den opsigtsvækkende udvidelse af hjernen, som påbegyndtes på det tidspunkt, blev iværksat af og siden drevet af kultur. Der er også forskellige varianter af tilpasningshypotesen: kostbare-signaler-hypotesen (Joseph Bulbulia, Richard Sosis), kultur-som-menneskets-niche (Michael Tomasello, Terrence W. Deacon), mennesket-som-biosemiotisk-væsen (Terrence W. Deacon), mennesket-som-biokulturelt-væsen (Merlin Donald) osv. Denne alternative model bygger på en ganske anden opfattelse af den menneskelige kognition end biproduktmodellen. I foredraget bliver disse forskellige hypoteser samt nyere tiltag inden for den kognitive religionsvidenskab diskuteret.

Tidspunkt: 15.15-17.30
Sted: lokale 010 i bygning 1441 (Auditoriebygningen, Det Teologiske Fakultet), Aarhus Universitet
Alle er velkomne!

21.04.2009.

DEN NYE ATEISME: Studenterpræsterne

ved professor Niels Henrik Gregersen

Hvad nyt fra religionskritikken, kunne man spørge? I hvert fald to ting.
   For det første kritikken af religionen som en politisk faktor, sandsynligvis igangsat af 11. september 2001.
   For det andet appellen til evolutionsteorien.
   Så er religionen bare en ond virus - hvis man ser nøgternt på det, både biologisk og historisk? Og går der en lige vej fra Darwin til Dawkins?
   Foredragsholderen er professor i samtidsteologi på Københavns Universitet og har forholdet mellem religion og videnskab som et centralt forskningsemne. Han vil blandt andet spørge, om man kan være kristen religionskritiker og kristen darwinist. Hans svar er Ja.
   Foredragsaftenerne på Amager indledes med en temagudstjeneste kl. 19.00 ved studenterpræst Birgitte Kvist Poulsen i Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6, Islands Brygge. Hvis ikke andet er nævnt er der fri entré til arrangementerne. De finder typisk sted i kirkens menighedssal efter temagudstjenesten. Der er cafe i forbindelse med arrangementerne.

Tidspunkt: 19.00-22.00
Sted: Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6, Islands Brygge

22.04.2009.

IG NOBEL PRIS TURNE I DANMARK: Århus

En af verdens mest opmærsomhedsskabende humorpriser indenfor forskning gæster Danmark under Forskningens Døgn i april. Showet er med deltagere fra USA, Holland, Sverige og Danmark. Under showet får vi noget at vide om hvorfor det er vigtigt at fokusere på studier omkring underlige seksuelle tilbøjeligheder hos gråænder, sværdslugningens medicinske sideeffekter, hvordan silde snakker ved at prutte, og hvordan sildeprutter kan generere militære konflikter mellem nabolande.

Tidspunkt: 19.00
Sted: Søauditorierne, Aarhus Universitet

Gratis adgang, tilmelding ved www.science.au.dk/foredrag

23.04.2009.

IG NOBEL PRIS TURNE I DANMARK: Syddansk Universitet

En af verdens mest opmærsomhedsskabende humorpriser indenfor forskning gæster Danmark under Forskningens Døgn i april. Showet er med deltagere fra USA, Holland, Sverige og Danmark. Under showet får vi noget at vide om hvorfor det er vigtigt at fokusere på studier omkring underlige seksuelle tilbøjeligheder hos gråænder, sværdslugningens medicinske sideeffekter, hvordan silde snakker ved at prutte, og hvordan sildeprutter kan generere militære konflikter mellem nabolande.

Tidspunkt: 14.00
Sted: Syddansk Universitet 

Gratis adgang, ingen tilmelding. Dog, skoleklasser bør booke gennem henvendelse til alhm@sdu.dk

24.04.2009.

IG NOBEL PRIS TURNE I DANMARK: København

En af verdens mest opmærsomhedsskabende humorpriser indenfor forskning gæster Danmark under Forskningens Døgn i april. Showet er med deltagere fra USA, Holland, Sverige og Danmark. Under showet får vi noget at vide om hvorfor det er vigtigt at fokusere på studier omkring underlige seksuelle tilbøjeligheder hos gråænder, sværdslugningens medicinske sideeffekter, hvordan silde snakker ved at prutte, og hvordan sildeprutter kan generere militære konflikter mellem nabolande.

Tidspunkt: 19.00
Sted: Lundbeck auditoriet Københavns Universitet

Gratis adgang, tilmelding gennem billetter som kan hentes på Zoologisk Museum og Geologisk Museum.

25.04.2009.

IG NOBEL PRIS TURNE I DANMARK: Odense

En af verdens mest opmærsomhedsskabende humorpriser indenfor forskning gæster Danmark under Forskningens Døgn i april. Showet er med deltagere fra USA, Holland, Sverige og Danmark. Under showet får vi noget at vide om hvorfor det er vigtigt at fokusere på studier omkring underlige seksuelle tilbøjeligheder hos gråænder, sværdslugningens medicinske sideeffekter, hvordan silde snakker ved at prutte, og hvordan sildeprutter kan generere militære konflikter mellem nabolande.

Tidspunkt: 11.00
Sted: Odense, Rådhushallen 

Gratis adgang, ingen tilmelding. Dog, skoleklasser bør booke gennem henvendelse til

25.04.2009.

IG NOBEL PRIS TURNE I DANMARK: Odense

En af verdens mest opmærsomhedsskabende humorpriser indenfor forskning gæster Danmark under Forskningens Døgn i april. Showet er med deltagere fra USA, Holland, Sverige og Danmark. Under showet får vi noget at vide om hvorfor det er vigtigt at fokusere på studier omkring underlige seksuelle tilbøjeligheder hos gråænder, sværdslugningens medicinske sideeffekter, hvordan silde snakker ved at prutte, og hvordan sildeprutter kan generere militære konflikter mellem nabolande.

Tidspunkt: 14.30
Sted: MFC og Fjord og Bælt i Kerteminde

Gratis adgang, ingen tilmelding.

29.04.2009.

THEOLOGY CELEBRATING DARWIN'S LEGACY?: Forum for Eksistens og Videnskab

Lecture by professor Lluis Oviedo

It may seem a provocation to invite theologians to recognize the merits of Darwin, whose second centenary we celebrate this year. Darwinism has been rather in the past cause of struggle and hard contrast for theology, as it challenged several assumptions of traditional Christian faith. Even if some scientists still embrace Darwin’s ideas as a weapon against religion, a different attitude arises in the last years both, by theologians and scientists, claiming Darwin’s legacy as a good basis for fruitful exchange between science and theology. Theologians even discover now that the new framework provided by the evolutionary theory helps to better tackle former intractable problems, like making sense of the suffering in the world, despite the expected divine goodness.

Lluis Oviedo is born near Valencia in Spain (1958), is full professor of Theological Anthropology at the Antonianum University; and invited professor in Gregoriana University – both in Rome – for questions of religion, society and science.

Has published the following books: Secularization as a Problem; Altruism and Charity; The Christian Faith and the New Social Challenges.

Currently researches in the field of cognitive science of religion and its theological impact, and issues about secularization process and religious social dynamics.

Tidspunkt: 19.00.
Sted:  Det teologiske fakultet, Købmagergade 44, AUD 1. ( gården)
Entre: 20 kr

30.04.2009.

AGERBRUG HOS MYRER OG TERMITTER: Dansk Naturhistorisk Forening

Jacobus J. Boomsma, professor, Afdeling for Økologi & Evolution, Biologisk Institut, KU

For 50 millioner år siden opgav en sydamerikansk regnskovsmyre sin normale jæger-samler livsstil for at dyrke svampe, og dens efterkommere blev siden til de over 200 arter af svampedyrkende (attine) myrer, som vi finder i vore dage. Noget senere (>30 millioner år siden) optog forfaderen af alle nulevende acrotermitinae, en underfamilie af termitter, en anden type af svampelandbrug.
   Ligesom hos mennesket, der begyndte at dyrke sin egen føde for ca. 10.000 år siden, krævede overgangen til svampebrug betragtelige sociale tilpasninger i disse insektsamfund.
   Befolkningstætheden blev større, nye sygdomme opstod, og biologisk bekæmpelse og væksthusteknologi var påkrævet.
   De sidste 10 år har givet enorme fremskridt i vores forståelse af de evolutionære mønstre og funktionelle tilpasninger, som tillod insektsamfund at udvikle bæredygtige landbrugssystemer.
   I modsætning til mennesket deler myrer og termitter kontrollen over systemet med deres afgrøder, og det er muligvis derfor, at der har kunnet opretholdes en langsigtet stabilitet i disse symbioser mellem insekter og svampe.

Tidspunkt: kl. 19.30
Sted: Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 KBH Ø (Auditorium B)