EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Begivenheder i maj

LEVENDE UDSTILLING OM DE DYRKEDE ARTERS OPRINDELSE OG EVOLUTION: LIFE

I 2009 er det 150 år siden Darwin udgav sit gennembrydende værk Arternes Oprindelse og den 12. februar ville han være fyldt 200 år. I den forbindelse laver LIFE en levende udstilling om de dyrkede arters oprindelse og evolution.

For at fejre Darwins jubilæum, vil LIFEs gartnere og planteøkolog Thure Hauser til foråret omdanne nogle af bedene i LIFEs have til en levende udstilling om de dyrkede arters oprindelse. Vi vil vise eksempler på dyrkede planter og deres udvikling, heraf en række af de arter og variationer som omtales i Charles Darwins hovedværk ”Arternes Oprindelse”. Nogle af arterne har vilde stamformer som vokser vildt i Danmark og betragtes som vigtige ressourcer for fremtidig planteforædling. Andre vilde stamformer giver derimod problemer, når de spreder sig invasivt i den danske natur. Vi vil ligeledes vise eksempler på de forskelligartede plantetyper som er udviklet fra disse vilde arter over tiderne, planter som beriger vores liv med næring, smag, duft og skønne former.

Sted: LIFE's (den tidligere Landbohøjskoles) have, Bülowsvej, Frederiksberg

05.05.2009

CHARLES DARWIN - MANDEN OG MYTERNE: Nyborg Museum, Danehofrækken

Ved Stine Grumsen, Ph.d.-studerende og medlem af forsknings- og formidlingsnetværket Darwin i Danmark

I år fejrer vi 200-året for den engelske naturforsker Charles Darwins fødsel og 150-året for udgivelsen af hans hovedværk: 'Om arternes oprindelse', der ændrede vores opfattelse af naturen for altid. I år hører vi meget om Darwin, men meget af det er forkert. Dette foredrag går i kødet på de mange myter og løgne, der florerer om Darwin, hans udviklingslære og dens modtagelse i Danmark.

Tidspunkt: 19.30
Sted: Riddersalen, Nyborg slot
Entré: 30 kr (20 kr for medlemmer af museumsforeningen samt for studerende)

18.05.2009.

DARWIN DUS MED DYRENE: Nyborg museum, Danehofrækken

Ved Anne Katrine Gjerløff, Københavns universitet

Tidspunkt: 19.30
Sted: Riddersalen, Nyborg slot
Entré: 30 kr (20 kr for medlemmer af museumsforeningen samt for studerende)

18.05.2009

DARWINISME I RELIGIONSVIDENSKAB?: Forum Teologi Naturvidenskab, Aarhus Universitet

Hans Jørgen Lundager Jensen, dr. theol., professor ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet.

I det meste af det 20. årh. var (og er fortsat, delvis) alt, der havde med evolutionisme at gøre, udelukket fra religionsvidenskaben. Evolutionisme blev (og bliver fortsat af mange) betragtet som en forældet, euro-, hhv. kristo-centrisk, evt. fascistoid, tankegang. Samtidig er evolution et uproblematisk begreb i biologi og også i megen sociologi.  Mainstream-religionsvidenskabens afvisning af evolutionisme er efter min mening baseret på en misforståelse af, hvad en fornuftig, Darwin-baseret (neo-darwinistisk) evolutionisme egentlig er. Jeg tror, at en fornyet besindelse på evolutionisme kan være til stor gavn for religionsvidenskaben.

Tidspunkt: 15.15-17.30
Sted: lokale 010 i bygning 1441 (Auditoriebygningen, Det Teologiske Fakultet), Aarhus Universitet