Meget tyder desværre på, at grusomme egenskaber som evnen til at begå mord, voldtægt og folkeforfølgelse er en latent del af den menneskelige natur. Psykologiske eksperimenter viser f.eks., at ganske almindelige mennesker kan ledes til at sende mere end 400 volt gennem fremmede mennesker, eller til at behandle fanger som dyr, blot via anvendelse af ganske simple socialpsykologiske processer. Det mest overbevisende argument for at aggression er en del af den menneskelige arv, er imidlertid at aggression typisk er en mere eller mindre funktionel reaktion på problemstillinger, som har været af vital overlevelsesmæssig og/eller reproduktiv betydning for vores menneskelige forfædre.

Statistikker fortæller os temmelig entydigt, at aggression for det første i høj grad er en mandlig disposition. Unge mænd i alderen mellem 15-30 år begår langt flere drab og andre aggressionsrelaterede forbrydelser end mænd i andre aldersgrupper og kvinder generelt. For det andet er mordere oftere ugifte og arbejdsløse i forhold til resten af befolkningen. Og for det tredje så er aggression meget ofte forårsaget af disputter over status, velstand, prestige og seksuelle forhold. Disse kendsgerninger indikerer, at aggression hænger sammen med mænds stræben efter overlevelsesdygtige og/eller reproduktive fordele.

Aggression er derudover også et gruppebaseret fænomen. Dette skyldes primært at vores forfædre har skullet konkurrere mod andre grupper om adgang til territorier, føde, vand, råmaterialer og adgang til reproduktive fordele. I vores moderne verden er krige stadig motiveret af behov for resursemæssige og geografiske motiver, og i få mere traditionelle samfund gøres der til stadighed observationer af bortførelse af kvinder under sammenstød mellem stammer.

Skrevet af Niels Holm Jensen