Den almindelige eller vegetative celledeling, mitose, sørger for, at der dannes nye celler, der er genetisk ens med den oprindelige modercelle bortset fra eventuelle mutationer. Det er således mitosen, der danner flere kropsceller hos flercellede organismer og flere individer hos encellede organismer. Det er også mitosen, der er aktiv i vegetative formering hos fx planternes udløbere og dyr, der formerer sig ved knopskydning (Hydra). Vegetativ formering giver genetisk ens individer (en klon).

Hos eukaryotiske organismer består mitosen i princippet af to hændelser. Først en kernedeling hvor kromosomerne kopieres og fordeles til to nye kerner. Derefter følger en deling af hele cellen.

Mitosen inddeles i fem faser; profase, metafase, anafase, telofase og cytokinese, hvor de første fire repræsenterer kernedelingen og hvor cytokinesen repræsenterer den efterfølgende deling af cellen. Når cellen ikke er i deling, befinder den sig i interfasen, hvor cellens normale fysiologiske aktiviteter sker ved fx fødeoptagelse og opbygning og nedbrydning af cellekomponenter. Interfasen er den fase, der varer længst i cellens livscyklus. Kromosomerne er i denne fase stort set udstrakte og kan her kun ses i elektronmikroskopet som lange tynde tråde.

I profasen kopieres kromosomerne (DNA og visse proteiner) og kernemembranen forsvinder. Derefter kondenseres (oprulles og pakkes) de, hvilket gør dem kortere og tykkere, hvorved de kan ses i lysmikroskopet. Hvert kromosom har sin klart genkendelige form, der gentages deling efter deling. Det er denne genkendelighed, der ligger til grund for vore dages kromosomdiagnostik fx ved fostervandsprøver.

I metafasen placeres kromosomerne i et plan midt i cellen (metafaseplanet, ækvatorialplanet) mellem cellens to poler. Herfra udgår nogle ”styretråde” (tentråde), som hjælper med til placeringen af kromosomerne. Kromosomerne når i denne fase deres mest kondenserede form.

I anafasen skilles kromosomkopierne og de to kopier vandrer langs tentrådene mod hver deres pol.

I telofasen har kromosomerne nået polerne. Her dekondenseres (udrulles) de og der gendannes en kernemembran.

Cytokinesen følger i langt de fleste tilfælde direkte efter kernedelingen, men ikke altid. I celler med mange kerner fx muskelceller udebliver cytokinesen. Hos planter sker celleadskillelsen ved opbygning af en ny cellevæg i ækvatorialplanet, mens dyriske celler adskilles ved en kombination af indsnøring og nydannelse af cellemembranen.

Mitosen forløber forbavsende ens hos de fleste planter og dyr, men variationer forekommer, især hos lavere organismer.

Skrevet af Arn O. Gyldenholm.