Hos organismer der fomeres ved sexuel forplantning dannes kønscellerne ved meiosen (reduktionsdelingen). Kønscellerne har en kromosombesætning, der er det halve af kropcellernes. Hos dyr foregår meiosen i æggestokke og testikler og hos planter i kimsække og støvsække. I meiosen gennemløber modercellen to delingsstadier, normalt betegnet I og II.

Under delingsstadie I kopieres og kondenseres kromosomerne under en lang og kompleks profase. Under denne kondensation parres de homologe kromosomer. Kromosomer, der indeholder identiske gener dvs. gener der bestemmer samme egenskab fx øjnfarve og er lokaliseret samme sted på kromosomerne, kaldes homologe. Generne for blå og brun øjnfarve er varianter (allele gener) af samme gen og optager samme plads på et par homologe kromosomer.

Under parringen af de homologe kromosomer kan der ske overkrydsning (dvs. udveksling af kromosomstykker) mellem dem (se fig.).

Herefter følger metafase I, hvor de parrede homologe kromosomer placeres i ækvatorialplanet.

I anafase I skilles de homologe kromosomer (hvert bestående af to kopier) og vandrer mod polerne.

I telofase I dekondeseres kromosomerne, hvorefter den oprindelige celle deles i to datterceller.

Herefter starter dattercellerne på samme tid delingsstadie II, som minder meget om en mitotisk deling.

I profase II kondenseres kromosomerne og kernemembranen forsvinder.

Under metafase II arrangeres kromosomerne i ækvatorialplanet.

Ved anafase II fordeles kromosomkopierne ligeligt til hver pol.

I telofase II dekondenseres kromosomerne og kernemembrane gendannes, hvorefter cellen deles.

Resultatet er, at der fra den oprindelige modercelle dannes fire datterceller, hver med det halve kromosomtal.

Ved befrugtningen, sammensmeltning af æg- og sædcelle, vil den befrugtede ægcelle (zygoten) atter indeholde det for arten normale kromosomtal.

Meiosen forøger den genetiske variation i afkommet. Denne variationsforøgelse sker både gennem overkrydsninger, hvorved nye kombinationer af gener opstår og ved de tilfældige kombinationer af kønsceller ved befrugtningen, hvorved nye kromosomkombinationer opstår. Dette er en fordel for arten, fordi den giver mulighed for at afprøve flere gen-kombinationer i det miljø arten lever i og dermed giver mulighed for bedre tilpasning. Samtidig giver det mulughed for at udnytte et varieret miljø og nye miljø-nicher.

Skrevet af Arn O. Gyldenholm