EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Carl von Linné

Den svenske botaniker Carl von Linné (1707-1778) introducerede et omfattende system til at ordne naturen, som vi stadig kender i dag. Han inddelte naturen i plante, dyre- og mineralriget. Plante- og dyreriget blev klassificeret i arter og slægter, der hver fik deres latinske betegnelse. En almindelig husmus blev således kaldt mus musculus: arten musculus af slægten mus. Derudover kom en række andre begreber, som kunne sætte art og slægt ind i et større hierarki. Systemet blev beskrevet i Linnés bog Systema naturae, der udkom første gang i 1735. Den kun 28-årige Carl von Linnés forsøg på at klassificere naturen fyldte da blot 11 sider. 12. udgaven fra 1766-1768 var vokset til 3 bind. Linné havde ikke selv en udviklingsteori og mente, at alle arter var skabt af Gud, hver for sig. Men han lagde grunden til vores forståelse af sammenhænge og familier i naturen.

Skrevet af Peter C. Kjærgaard