Mens Charles Darwin selv var forsigtig med at drage politiske konsekvenser af sin teori om evolution ved naturlig udvælgelse, så var andre hurtige til at udnytte darwinismen politisk. Filosoffen Herbert Spencer (1820-1903), der fandt på udtrykket 'survival of the fittest' (de bedst egnedes overlevelse) om Darwins lære, argumenterede for, at kun hvis principperne om naturlig udvælgelse rådede i samfundet, ville folk gøre sig umage og dermed skabe fremskridt. Uden konkurrence og overlevelseskamp ville folk ende med at blive dovne og dermed ville samfundet gå i stå, mente Spencer.

Darwins fætter Francis Galton (1822-1911) forstod darwinismen anderledes. Han mente ligesom Spencer, at problemet var, at staten hjalp de svage individer, der ville være gået til, hvis den naturlige udvælgelse og kampen for tilværelsen rådede i samfundet. Men for Galton var løsningen at sørge for, at de talentfulde mennesker med gode arveanlæg fik flere børn, mens de svage og fattige skulle forhindres i at få børn. Denne idé introducerede Galton i 1865 og han kaldte den eugenik. På dansk kaldes det racehygiejne og ideen blev populær i Danmark i 1920'erne, hvor man tvangssteriliserede bl.a. evnesvage for at undgå at de bragte deres dårlige gener videre. I 1930'erne dannede racehygiejnen baggrunden for nazisternes koncentrationslejre, hvor man myrdede mennesker, der blev anset for at være mindreværdige. Det gjaldt f.eks. jøder, homoseksuelle og evnesvage.

Skrevet af Hans Henrik Hjermitslev