I løbet af 1870’erne blev tonen mere forsonlig i debatten om darwinisme og kristendom end den havde været ved udgivelsen af Arternes oprindelse i 1859. Nu var udviklingslæren generelt accepteret blandt videnskabsmænd, og for at være på højde med dette slog ledende teologer inden for Den anglikanske Kirke i England og protestantiske menigheder i USA og Europa fast, at udviklingslæren ikke nødvendigvis var i modstrid med kristendommen. Darwins idé om menneskets dyriske afstamning kunne forenes med et kristent livssyn, hvis man undlod at læse skabelsesberetningen bogstaveligt. Det var der færre og færre, der gjorde i slutningen af 1800-tallet, hvor bibelkritikken vandt indpas hos mange protestantiske grupper.

Generelt forholdt Den katolske Kirke sig mere kritisk til darwinismen end protestanterne. Det var først i 1996, at Vatikanet i Rom accepterede udviklingslæren. De mange forskellige holdninger til Darwins teori blandt kristne viser, at der ikke er noget nødvendigt modsætningsforhold mellem kristendom og udviklingslære: langt de fleste kristne kunne acceptere evolutionsteorien uden at miste deres religiøse tro.

Skrevet af Hans Henrik Hjermitslev