EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Blåfuglen fra Jylland

Ensianblåfuglen lægger sine små hvide æg på ydersiden af blomsten på ensianplanten. Den larve som udvikles bliver adopteret af myrer der fejlagtigt tror at det er en myrelarve på afveje

Langt de fleste arter af blåfugle (sommerfugle familien: Lycanidae) har et samliv (symbiose) med myrer. Hos sommerfuglen er det larvestadiet der tager del i samlivet, og i langt de fleste tilfælde er samlivet mutualistisk, d.v.s. til gavn for både myre og sommerfugl. I få tilfælde er der tale om parasitisme. Et eksempel på det er Ensianblåfuglen (Maculinea alcon).

På Jyllands fugtige heder og enge finder man et helt særligt samliv mellem en sommerfugl, en plante og en myre. Ensianblåfuglen lægger sine æg på planten klokkeensian (Gentiana pneumonanthe), hvor den nyklækkede larve i løbet af 3-4 uger gennemgår de 3 første larvestadier. Larven forlader derefter planten og firer sig ned til jorden. Her ligger den så og venter på, at den rette arbejder-myre kommer forbi. Sommerfuglelarven har nemlig efterlignet den kemiske sammensætning af det vokslag, myrens larver har på overfladen. Desuden har den samme størrelse og form som en myrelarve, og er på denne måde i stand til at få myren til fejlagtigt at tro, at den er en myrelarve på afveje i stedet for mad. Myren slæber derfor sommerfuglelarven hjem til myrekolonien, hvor den sammen med de rigtige myrelarver vokser sig stor og fed.

Sommerfuglelarven ender faktisk med at være op til 50 gange så stor som en myrelarve uden at blive afsløret. Først efter 1 eller 2 år, når den voksne sommerfugl kommer ud af sin puppe, fatter myrerne mistanke. Men ved at klække tidligt om morgenen, hvor myrerne ikke er så aktive, har den voksne sommerfugl størst chance for at undslippe myrekolonien, uden for mange skrammer - og så er det for sent for myrerne at gøre noget ved denne snylter. Her er nemlig tale om en parasit; sommerfuglelarven får både beskyttelse og føde, mens myrerne ikke har andet end omkostninger ved at huse denne parasit. Opfostringen af sommerfuglelarven sker på bekostning af myrernes egne larver. Faktisk har myrekolonier med mange sommerfuglelarver slet ikke nogen myrelarver, da de bruger alt deres energi på at opfostre de grådige sommerfuglelarver. At der i disse myrebo kun findes sommerfuglelarver skyldes at myrerne i god tro ligefrem favoriserer sommerfuglelarverne, sandsynligvis fordi sommerfuglelarverne hurtigt overhaler myrelarverne i størrelse.

Øverst: Den lille røde ensianblåfuglelarve har nu tilbragt 3-4 uger inde i knoppen af klokkenensian og er nu klar til at forlade planten. Nederst: myrer finder og adopterer larven og bringer den hjem til deres myrebo
Foto Thomas Damm Als

For at dette snyderi fra sommerfuglen kan lykkes, skal det imidlertid være en helt bestemt art af de røde stikmyrer (slægten Myrmica) der kommer forbi. Præcist hvilken myreart afhænger af hvor sommerfuglen befinder sig, altså hvilken bestand den tilhører. I Danmark er ensianblåfuglens larve nemlig tilpasset til at udnytte enten Myrmica ruginodis eller Myrmica rubra, mens den i syd Europa parasiterer en tredje myreart: M. scabrinodis.

På nogle danske lokaliteter er sommerfuglene altså tilpasset til udelukkende at bruge M. ruginodis, på andre lokaliteter til kun at udnytte M. rubra. Der findes også lokaliteter hvor begge myrearter parasiteres. Så der er altså geografisk variation i hvilken Myrmica art sommerfuglen er tilpasset til at efterligne. Hvis man analyserer sommerfuglelarvernes overflade kemi, ser man at der faktisk også er geografisk variation i sommerfuglelarvernes kemiske profil, således at sommerfuglelarverne fra en given lokalitet har en kemisk profil, der matcher den kemiske profil hos larverne af den myre art de parasiterer det pågældende sted. Da dette samliv er en parasitisme, foregår en slags våbenkapløb mellem myrer og sommerfugl som er med til at opretholde denne særlige interaktion.

Skrevet af Thomas Damm Als