EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

En skov - eller bare et træ?

Hvor mange træer er det på dette billede? Kun ét! Alle træstammer på billedet er en del af det samme individ. Denne nordamerikanske art hedder Amerikansk asp (Populus tremuloides), og er et dramatisk eksempel på evolution af klonal vækst. Selvom de fleste blomsterplanter er afhængige kønnet formering for at reproducere sig, så er asp en undtagelse. I stedet gror der vidtrækkende rødder fra de enkelte planter, hvorfra der kan skyde nye stammer. Det betyder, at hver eneste træstammer, du ser her, er en klon af den ved siden af, og deler derfor 100 % af generne med dens nabo. Faktisk forbliver rødderne forbundne, så hver stamme også deler ressourcer med alle andre stammer.

Aspekloner kan leve i meget lang tid – op til en million år. Selvom ingen af de enkelte træstammer lever så længe, forbliver træets genetiske information uændret. Klonerne kan også blive rigtig store. Den største klon, man kender til, ”Pando”, gror midt i Colorado i USA, har 47.000 stammer, dækker et område på 430.000 kvadratmeter, og menes at være 80.000 år gammel! Man kan kende de forskellige kloner fra hinanden om efteråret: hvert klons blade skifter farve på forskellige datoer, som man kan se på dette billede.

Men hvorfor forplanter Amerikansk asp sig klonalt, når andre arter bruger kønnet formering? En idé er, at klonalt vækst er mere effektivt i forhold til investeringen af ressourcer i blomster. Klonal formering sikrer desuden, at gunstige genotyper opretholdes, mens kønnet formering kan føre til produktionen af mindre egnede genotyper. Klonal formering har selvfølgelig også nogle ulemper. En lavere genetisk variation og meget lang levetid af individer kan mindske artens evne til at tilpasse sig eksempelvis klimaændringer.

Amerikansk asp findes i mange områder i Nordamerika, men klonerne er ikke altid i nærheden af hinanden. Dette er lidt af en gåde, fordi klonal vækst betyder, at nye stammer kun kan opstå tæt på gamle stammer. Løsningen er, at asp rent faktisk bruger kønnet formering, men gør det bare meget sjældent. Forskere mener, at sidste gang ”Pando” blomstrede var for mere end 10,000 år siden!

Benjamin Blonder skriver en ugentlig blog om natur, som du kan læse her.

Tekst og fotos af Benjamin Blonder. Oversat af Naia Morueta Holme.