I sine sidste leveår blev Darwin fejret som videnskabelig helt. Selvom ikke alle var enige med ham, var han overalt anerkendt som en af tidens største naturforskere, hvis ikke den største af dem alle. I 1876 udnævnte Universitetet i Cambridge sin tidligere student til æresdoktor. Darwin var umådelig stolt og der var ingen tvivl om, at den store ære betød meget for ham. Under ceremonien sænkede studenter under stor morskab en abe fra loftet. Darwin selv morede sig kosteligt.

Han døde d. 19. april 1882. Planen var, at han skulle begraves i landsbykirken i Downe. Thomas Henry Huxley og Darwins fætter Francis Galton havde imidlertid andre planer og tog initiativ til at få ham begravet i Westminster Abbey, hvor også Isaac Newton og en stor del af den kongelige familie lå begravet. Den kirke, som Darwin på et tidspunkt forestillede sig, at han skulle tjene, havde nu givet ham den største ære. Darwins videnskabelige arbejde behøvede dog ikke kirkens velsignelse. I The Times blev det tørt konstateret, at kirken havde mere brug for Darwins begravelse, end han havde brug for kirken. Darwin havde vist og overbevist mange om, at videnskaben kunne stå alene.

Skrevet af Peter C. Kjærgaard

[forrige]