EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Sex og Evolution

© Foto: Thomas Damm Als

Uden sex ville alt det vi værdsætter i naturen ikke findes. Planter ville ikke lave blomster. Fugle ville ikke synge. Traner ville ikke danse og hjorte ville ikke have gevirer. Verden ville være fattigere på både dufte, farver, og adfærd.

Spørger man forskellige organsimer hvad det vil sige at have sex er svaret forskelligt. Blomsterplanter vil sige at sex er at betro insekter eller vind overførslen af pollen fra støvknap til støvfang. Fisk og padder vil sige at sex er at mødes med en masse artsfæller og frigive sine æg og sædceller i vandet samtidig. Mennesker og mange dyr vil sige at sex er at parre sig med en artsfælle af modsat køn. Hvis man spurgte nogle edderkopper, vil hanedderkoppen sige, at sex kan være at ofre sit liv -  fordi han under parring med hunnen samtidig bliver spist af hende.

Kort sagt: sex er mangfoldigt, men foregår overalt. Sex, hvor forskelligt det end foregår, har det samme mål: at producere afkom som er genetisk forskelligt fra begge forældre.

Skrevet af Bodil K. Ehlers