Myte: Naturlig selektion fører altid til en større grad af kompleksitet.

Svar: Evolution fører til den bedste tilpasning. Simpelhed er nogle gange en fordel. For at forskellige organismer kan udfylde bestemte nicher i økosystemet, kan naturlig selektion føre til en mindre grad af kompleksitet.

Det er en meget nærliggende misforståelse, at naturlig selektion altid fører til større grad af kompleksitet. Vi er selv meget komplekse og anser encellede organismer for ”mindre udviklede” eller mere primitive end f.eks. en vandmand eller et menneske. Situationen er imidlertid den, at alt liv der kan overleve og formere sig, er en evolutionær succes. Mange gange fører evolution faktisk til simpelhed frem for kompleksitet. Et eksempel er vandsalamanderen axolotl, der er reduceret i forhold til et tidligere mere komplekst niveau, fordi der var en niche for mere reducerede organismer, som ingen andre udfyldte.

Det er ofte en fordel at være en energieffektiv simpel organisme i forhold til en energitung kompleks organisme. Her er det et spørgsmål om at udnytte de tilgængelige nicher. Hvis en niche kan udfyldes af en mindre kompleks organisme, er kompleksitet en evolutionær ulempe. Til gengæld er mange nicher umiddelbart utilgængelige med mindre man besidder et vist niveau af kompleksitet.

Kompleksitet i sig selv er således ikke et mål for succes. En arts evne til at udfylde sin økologiske niche, kan derimod sige meget om artens overlevelsesdygtighed.  Dertil kommer at de træk, der ikke bruges har tendens til at forsvinde.  Hvaler har ikke længere brug for deres bagben, men man kan stadig se evolutionære ”rester” på deres skelet. Andre ting, som f.eks. øjenfarve, blodtype eller evnen til at rulle med tungen hos mennesket, har ingen umiddelbare evolutionære fordele. Men da de heller ikke har nogle evolutionære ulemper bliver de ikke nødvendigvis fjernet.

Skrevet af Peter C. Kjærgaard og Michael Jørgensen. Illustration: Ebbe S. Andersen.