EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

En myte grundlægges

Litteraturkritikeren Georg Brandes

Der er flere grunde til, at J.P. Jacobsen uretmæssigt er blevet kendt for at have indført Darwins ideer i Danmark. Jacobsen var med i en litterær kreds, der samlede sig om den anerkendte litteraturkritiker Georg Brandes. Brandes og brandesianerne ville indføre en ny form for litteratur, der skulle gøre op med gamle dyder. De mente, at forældede konservative politiske og religiøse traditioner skulle erstattes af viden og fornuft.

Brandes mente, at Darwins evolutionsteori kunne bruges i et ateistisk opgør med kirken, og han hyldede J.P. Jacobsen som den, der introducerede darwinismen i Danmark. J.P. Jacobsens artikler om Darwin var nemlig inspireret af den schweiziske botaniker Wilhelm Naegeli og den tyske biolog Ernst Haeckel, der brugte evolutionsteorien til at kritisere kristendommen.

Skrevet af Stine Grumsen