I modsætning til alle andre arter har mennesket som nævnt i det foregående ikke blot undergået en biologisk, men også en kulturel evolution, og vores kulturelle evolution har indvirket på den biologiske evolution, så denne er forløbet helt anderledes end hos alle andre arter. For eksempel kan det nævnes, at fysisk og psykisk handicappede individer, der ikke ville kunne klare sig i naturen, hjælpes til et liv af det moderne samfund med dets udviklede sociale og sundhedsmæssige strukturer.

På den anden side har det moderne samfund også iværksat foranstaltninger, der skal forhindre, at arveligt disponerede individer får afkom med svære genetiske skader (om end motiverne herfor er andre end tidligere).

Det selektionstryk, der virker på os mennesker i det moderne samfund, er således på visse punkter fundamentalt forskelligt fra det, der virker på andre arter, og også fra det, der virkede i mere primitive menneskesamfund langt tilbage i tiden. Fysisk styrke, hurtighed og adræthed er ikke på samme måde afgørende for overlevelsen af det moderne menneske, som det var for vore forfædre, der måtte kæmpe mod rovdyr og artsfæller med simple og primitive våben.

Homo sapiens har i virkeligheden potentialet til selv at kontrollere sin evolution ved at benytte sig af kunstig (in vitro) befrugtning af samme slags, der eksempelvis har frembragt så forskellige hunderacer som St. Bernhard, Chihuahua og Mynde. Udviklingen af den moderne genteknologi har endvidere gjort det muligt at indføre helt nye arvelige egenskaber i de menneskelige kønsceller (såkaldt genetic enhancement); disse vil derfor kunne videreføres til de kommende generationer.

Skrevet af Peter K.A. Jensen