EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Videnskabelig uenighed

Darwinisten Ernst Haeckels evolutionære stamtræ, 1874

Selv om de fleste naturhistorikere tilsluttede sig Darwins teori, så var der mange detaljer, man var uenige om. For eksempel var det de færreste, der mente, at den biologiske udvikling primært skulle forklares ved hjælp af naturlig udvælgelse, som Darwin og Alfred R. Wallace havde foreslået. I stedet tilsluttede mange sig Jean Baptiste Lamarcks teorier om erhvervede egenskaber arvelighed og en formålsrettet plan med mennesket som endemålet.

Der var også nogle naturhistorikere, der helt afviste udviklingslæren. De mente, at Darwin manglede beviser for sin teori. Beviser, der skulle være meget mere overbevisende end dem, han havde fremlagt i Arternes oprindelse for, at de skulle opgive deres tilslutning til ideen om separate skabelser af arterne, der havde været grundlaget for naturhistorien i århundreder.

Skrevet af Hans Henrik Hjermitslev