EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Darwins succes

I dette værelse i hjemmet Down House skrev Darwin, de værker, der gjorde ham verdensberømt i 1860’erne.

Udgivelsen af Arternes oprindelse vakte enorm opmærksomhed blandt botanikere og zoologer. I Darwins teori så man nemlig en ny videnskabelig forklaring på, hvorfor naturen så ud, som den gør med millioner af dyre- og plantearter fordelt ud over jordkloden. Før Darwin mente de fleste naturhistorikere, at arterne var kommet til ved separate skabelser og ikke ved en gradvis udvikling. Videnskabsfolk læste omhyggeligt Darwins værk, og mange blev overbeviste om, at Darwin havde ret i, at alle dyr og planter var resultatet af en langsom, gradvis udvikling. Darwins støtter blev kaldt darwinister, og i England gennemtrumfede de allerede i løbet af 1860’erne, at udviklingslæren skulle udgøre et nyt fundament for vores forståelse af naturen.

Skrevet af Hans Henrik Hjermitslev