Den tyske kemiker Manfred Eigen har skitseret en model, som beskriver en videreudvikling af RNA-verdenen, hvor de forskellige selvformerende RNA molekyler kobles sammen i et katalytiske kredsløb - hypercyklus. Det vil sige formeringen af A er afhængig af formeringen af C, som er afhængig af formeringen af B som er afhængig af formeringen af A. De enkelte dele får karakter af arter i et økosystem, i det de påvirker hinandens formering, og Eigen valgte at kalde dem ”kvasi” arter eller ”ligesom” arter, for at understrege, at der var paralleller uden dog at være det samme. For at cyklen, som binder ”kvasi-arterne” sammen, ikke skulle falde fra hinanden og alle elementer evolutionært gå i hver sin retning, er det afgørende fysisk at binde dem sammen. Dette kunne ske i en slags primitiv celle, eller rettere sagt et fælles rum, som var omgivet af en gennemtrængelig membran, som gør det muligt at få tilført byggesten og energi fra omgivelserne og for at slippe af med affaldsstofferne. En struktur som ligner Oparins coacervater.

Skrevet af Kai Finster