EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Fra RNA til DNA

I dag har vi kun indirekte belæg for RNA-verdenens eksistens (ribozymer, ribosomer). DNA er det dominerende informationsbærende molekyle i langt de fleste moderne organismer, og indtil opdagelsen af nogle virustyper var man af den opfattelse, at DNA var det eneste informationsbærende molekyle (f.eks. HIV virus, som er årsagen til AIDS). Overgangen fra RNA til DNA er helt centralt for udviklingen af komplekse livsformer og har derfor haft vigtige konsekvenser: DNA er et meget mere stabilt molekyle end RNA. Mutationsraten er meget lavere, og DNA molekyler kan være betydeligt længere end RNA molekyler (maksimale længde 1000 -10000 byggesten). Disse egenskaber åbner muligheden for udviklingen af mere komplekse organismer. For eksempel ville det i en RNA baseret verden kun være muligt at udvikle organismer med en genomstørrelse, som man kender det fra virus (små parasitter som er afhængige af en værtscelle). Uden overgangen til DNA, som informationsbærende molekyle, ville ikke engang bakterier kunne udvikles. Hvordan overgangen har fundet sted er dog et åbent spørgsmål.

Supplerende læsning: Vil du vide mere om ”livets opståen” og dets forudsætninger, og vil du sætte sig grundigt ind i emnet, skal du opsøge viden i den danske men også i høj grad i den engelsksprogede litteratur.

Som indgang anbefaler jeg biologen Tom Fenchels bog: Det første liv (Gads Forlag). En lang liste med udenlandsk litteratur finder du på internet leksikon Wikipedia under overskrifterne ”Origin of Life” og ”RNA World”.

Skrevet af Kai Finster