EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Charles Lyell (1797-1875)

Charles Lyell blev født i Skotland og uddannet i Oxford under geologen William Buckland (1784-1856). Efter sin eksamen arbejdede han som advokat, men brugte sit arbejdes rejser til at fortsætte sine geologiske studier. Han blev professor i geologi på King’s College London og en af tidens mest indflydelsesrige geologer. Han blev begravet i Westminster Abbey.

Lyells geologiske grundsyn var, at de kræfter der havde virket på jorden i fortiden var de samme som virkede i dag. Den grundtanke blev kaldt uniformitarisme og stod i modsætning til katastrofismen. Lyell argumenterede for, at jordens udseende—og dermed dyr og planters livsbetingelser—var skabt af vind- og vanderosion, aflejringer på sø- og havbund, samt jordskælv og vulkanudbrud. Selvom sidste kunne virke voldsomme, var de i et globalt perspektiv blot at regne for mindre begivenheder.

Forudsætningen for at dette kunne være rigtigt var, at jorden var meget gammel, langt ældre end de 6.000 år som Biskop James Ussher i 1600-tallet havde regnet sig frem til på baggrund af sin Bibellæsning. I begyndelsen af 1800-tallet var de fleste dog enige med Lyell om jordens høje alder. Al den geologiske viden bekræftede det.

Med sit fokus på at bittesmå ændringer over meget lang tid kunne skabe massive og omfattende ændringer, herunder bjergkæder og have, fik Lyell en stor indflydelse på udviklingen af geologien og de øvrige naturhistoriske fag. Hans 3-bindsværk, Geologiens principper, der udkom i 1831-35 gjorde bl.a. stort indtryk på den unge Charles Darwin, da han rejste jorden rundt med HMS Beagle.

Skrevet af Peter C. Kjærgaard