Mens danske videnskabsfolk forholdt sig afventende til Darwins teori, så var andre uden for naturvidenskabernes snævre kredse hurtige til at hylde darwinismen. Fritænkeren, dvs. ateisten, Rudolf Varberg (1828-1869) skrev i 1860’erne en række avisartikler om udviklingslæren og en del præster kritiserede den i teologiske tidsskrifter i 1870’erne. På denne tid blev darwinismen et meget varmt emne, da den skønlitterære forfatter J. P. Jacobsen (1847-1885), der også var en dygtig botaniker, oversatte Arternes oprindelse og Menneskets afstamning til dansk. Jacobsen var en del af kredsen omkring litteraturanmelderen og fritænkeren Georg Brandes (1842-1927), der var meget kritisk over for kristendommen og den borgerlige moral. Derfor blev darwinisme hos mange danskere forbundet med ugudelighed og moralsk forfald.

Omkring år 1900 blev udviklingslæren dog opfattet som mindre og mindre farlig, og mange danskere accepterede Darwins teori ved at tilslutte sig en principielt skelnen mellem videnskab og tro: Der var plads til både darwinisme og kristendom, så længe de holdt sig inden for deres områder og ikke blandede sig i hinandens verdensforklaringer.  

Skrevet af Hans Henrik Hjermitslev