EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Begivenheder i april

01.04.2011-02.04.2011

EVOLUTION: Børneteater

I samarbejde med Center for Kunst & Videnskab ved Syddansk Universitet præsenterer BaggårdTeatret på 45 minutter sandheden om hvordan alting blev til…

Et hæsblæsende one-man-show for mødre, forskere, sjette klasses drenge og andet godtfolk med nysgerrigheden i behold og lattermusklerne i træning.

Med afsæt i den nyeste forskning og frækkeste videnskab har stand up’er Carsten Bang skabt en forrygende, formidlende tour de force med sans for skabelsens finesser - og de mere grovkornede pointer!

Tag dine børn og børnebørn under armen, og gå i Evolutionariet.

Producent: BaggårdTeatret. Instruktør: Thomas Corneliussen. Dramatiker: Carsten Bang. Scenograf: Palle Steen Christensen. På scenen: Camilla Lohman

Tidspunkt: 1. april kl 11.00 og 2. april kl 15.00
Sted: Baggårdteateret, Caroline Amalievej 26, 5700 Svendborg
Entré: 80 kr

28.04.2011 - 30.04.2011

FORSKNINGENS DØGN

Årets videnskabsfestival løber af stablen med spændende arrangementer over hele landet. Se, hvilke arrangementer og foredrag, der foregår i dit lokalområde på www.forsk.dk!

Sted: Hele landet

30.04.2011

EVOLUTION - DEN FORUDSIGELIGE VILKÅRLIGHED

Foredrag i anledning af Forskningens Døgn.

Livets fascinerende udvikling gennem Jordens historie. Den lange rejse fra simple bakterier til den levende natur, vi ser i dag, er præget af tilfældighed og uheld, men er styret af lovmæssigheder – det, Darwin kaldte naturlig selektion. Foredraget beskriver mekanismerne i evolutionen og fokuserer på de nyeste opdagelser, baseret på DNA-teknologi. Professor Freddy Bugge Christiansen, Aarhus Universitet.

For unge og voksne

Tid: 13.00-14.00

Sted: Ringsted Bibliotek, Tværallé 1-3, 4100 Ringsted

Arrangementet er gratis, men husk tilmelding på tlf. 5762 703