Ideen om et ”missing link” mellem mennesket og såkaldt laverestående dyr vedbliver som ovennævnt at være indlejret i den offentlige forestillingsevne. Begrebet blev i begyndelsen af 1900-tallet næret af flere fossile fund, bl.a. af Homo erectus (Javamanden 1891), Australopithecus africanus (Taungbarnet 1924) og Sinanthropus pekinensis (Pekingmanden 1929). Indtil for 20 år siden talte man ligefrem om det ”hominine gap”, et markant hul, der var i fossilrækken mellem den da ældste kendte art på menneskelinien (3,2 millioner år) og den fælles forfar, som mennesket delte med chimpansen for 6-7 millioner år siden.

Opmærksomheden skal her henledes på en almindelig misforståelse, nemlig at mennesket er udviklet fra chimpansen. Dette er ikke tilfældet. Det er derimod korrekt, at mennesket og chimpansen er to meget tæt beslægtede arter, der har delt en fælles forfar. Chimpansen har lige som mennesket gennemløbet en udvikling over 6-7 millioner år. Der er imidlertid flere gode argumenter (der ikke skal gennemgås her) for at antage, at den fælles forfar til mennesket og chimpansen i anatomisk henseende i høj grad har mindet om nulevende chimpanser.

Inden for de sidste to årtier er der gjort en række bemærkelsesværdige fossile fund på menneskelinjen, der klart viser udviklingsforløbet fra den fælles forfar og frem til det moderne menneske. Det ”hominine gap” er derfor blevet lukket, og det giver ikke længere nogen mening at tale om et ”missing link” på menneskets udviklingslinje. Dette synspunkt styrkes ydermere af omfattende molekylærgenetiske undersøgelser, der dokumenterer det meget nære slægtskab mellem mennesket og chimpansen (og de øvrige store menneskeaber).

Skrevet af Peter K.A. Jensen