EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Krybdyrshjertet

Hjertet i brystkassen på et 4kg brasiliansk tegu-firben. Foto(c): Bjarke Jensen

Krybdyrshjertet minder på mange måder om paddehjertet: venesækken er der stadig, om end den er mindre end i padder. Forkamret er delt op i to halvdele, det højre og det venstre forkammer, af en tynd forkammervæg. Hjertekamret har stadig mange små vægge, men ingen af dem deler hjertekamret helt op. Derfor er der i krybdyrshjertet, ligesom i paddehjertet, mulighed for at iltrig blod fra venstre forkammer kan blandes med iltfattig blod fra højre forkammer. Nogle af hjertekamrets små vægge er dog så godt udviklet, at krybdyrshjerter kan mindske opblandingen af blod til næsten ingenting - når forholdene er rigtige! Én gruppe blandt krybdyrene, krokodillerne, har specielle hjerter; deres hjertekammer har én stor væg, der deler hjertekamret op i højre og venstre side. Så der er egentlig to hjertekamre. Det er ligesom hos pattedyr og fugle, men altså ikke som andre krybdyr. Faktisk tror man, at fugle og krokodiller har den samme stamfader og måske er derfor at deres hjerter ligner hinanden så meget?

Størrelse: udgør typisk 0,25% af kroppen.

Blodtryk: lavt, er typisk under 50cm vand

Skrevet af Bjarke Jensen