Ved at studere de små forskelle i arvemassen mellem forskellige mennesker og folkeslag kan forskere afsløre hvorledes  det moderne menneske, Homo sapiens, har spredt sig over hele kloden. Metoden er den samme som den der er brugt til at bestemme menneskets slægtsskab med menneskeaberne. De genetiske forskelle man kigger på er bare mindre mellem forskellige folkeslag end de er mellem abearter og mennesker.

Resultaterne kan datere menneskets spredning og spredningsruter med stor nøjagtighed (se Figur til højre). Vi kan også undersøge hvor mange individer der har spredt sig. Man kan se at både de Asiatiske og Europæiske folkeslag gik gennem kraftige populations ”flaskehalse”, dvs var tæt på udryddelse under deres spredning. Derfor er der i dag også større genetiske forskelle at finde mellem to mennesker fra Afrika end to mennesker fra Europa - der er mere genetisk variation i den Afrikanske befolkning. Der er dog meget begrænset forskel mellem befolkningerne i øvrigt når man ser bort fra meget tydelige træk såsom hudfarve der har været under stærk naturlig selektion (mennesker idag og naturlig selektion).

Kvinders og mænds spredning kan også studeres hver for sig idet mitokondriet kun nedarves fra moren og Y-kromosomet kun fra faderen. Undersøgelserne af Y-kromosomernes og mitokondriernes forskelle mellem mennesker har vist at mænd generelt er 8 gange mere stationære end kvinder. Grunden til dette er nok at de fleste samfund er patriarkalske, dvs. med manden som overhoved, og det derfor er manden der tager ud og finder en kone som han så bringer med hjem til sit eget fødested.

Skrevet af Mikkel H. Schierup