Livet er pakket ind på en måde, så et indre er afgrænset fra et ydre, typisk vha. fedtmembraner. Den mest enkle struktur som følger denne opskrift, er en bakteriecelle. Oparin kendte til opbygningen af cellen, og han ville forklare dannelsen af de første celler i ursuppen. Oparin var selv eksperimentator og udførte studier vedr. dannelsen af cellelignende strukturer i væsker.  Han undersøgte opløsninger af forskellige store molekyler, som tapetklister og æggehvide og fandt, at der blevet dannet små blærer, som han senere kaldte ”coacervater”.

Coacervater dannet ud fra forskellige udgangsmateriale havde forskellig holdbarhed. Desuden var nogle typer Coacervater ikke bare små dråber i vandet, men åbne strukturer, som indeholdt vand. Især disse strukturer er af interesse, da der kan være andre stoffer opløst i hulrummet af disse strukturer. Sidney Fox førte Oparins studier videre og undersøgte coacervater, som indeholdt enzymmolekyler (for eksempel en fosforylase).

Fosforylaseenzymet fraspalter fosfatgrupper fra enkelte sukkermolekyler under dannelse af et sukkerpolymer, i dette tilfælde stivelse. Blander man coacervater, som indeholder fosforylase, med et sukkerstof, for eksempel glukose-1-fosfat, ser man, at sukkermolekylerne vandrer igennem cellemembranen ind i coacervathulrummet. Når glukose-1-fosfat møder et fosforylase enzym, spalter enzymet fosfatgruppen fra og sætter sukkermolekylerne sammen til stivelsesmolekyler. Det fraspaltede fosfat forlader cellen igen.

Dette simple system ligner jo til forveksling en primitiv celle, dog mangler væsentlige egenskaber. For eksempler mangler der en genetisk kode, og uden den kan coacervatet ikke danne nye fosforylase enzymet. Nye enzymer skal således tilføres systemet udefra. Det samme gælder også sukkermolekylerne. Disse kommer ligeledes udefra. Vejen fra Oparins coacervater til ”rigtig” celle er endnu meget lang. Desuden kan coacervater ikke udvikle sig – en væsentlig mangel i lyset af evolution - da de mangler informationsbærende molekyler (for eksempel DNA), som kan mutere og videreføre informationen til den næste generation. Eigens hypercykler prøver at afhjælpe nogle af disse mangler.

Skrevet af Kai Finster