EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Hvordan dannes et fossil?

© Foto: Søren Bo Andersen (klik for større billede)

Normalt bevares kun en uhyre ringe andel af de levende organismer som fossiler, og normalt bevares kun dyr og planter, der indeholder en eller anden form for hårdvæv - det kan være knogler, skaller eller træved. Det er en afgørende forudsætninger for bevaring, at organismen begraves hurtigt efter døden. Hvis det ikke sker, vil bakterier og ådselædere i løbet af få døgn til år nedbryde selv de mest bestandige knogler og skaller og træved. Muligheden for hurtig og varig tildækning er størst i havet, søer og floder, hvor der sker tilførsel af sediment fra de omgivende landområder. På tørt land, sker der normalt erosion frem for aflejring og her er chancerne for tildækning ringe.

Har dette betydning for vor viden om forskellige dyrs udvikling? Ja, vor viden om vandlevende dyrs evolution (f.eks. fisk og muslinger) er derfor langt større end vor viden om landlevende dyrs (f.eks. aber og fugle). Blødvæv bevares kun under ekstraordinære omstændigheder, f.eks. hvis organismer bliver begravet i et iltfrit miljø, hvor nedbrydende bakterier og ådselædere ikke kan leve.

Ofte vil hulrum i det oprindelige skelet i tidens løb blive udfyldt med kalk eller andre kemiske bestanddele. Det bliver derved tungere og mere bestandigt. Der kan også ske det, at det oprindelige hårdvæv bliver fuldstændig udskiftet med et andet. Det er for eksempel almindeligt, at træ, der begraves i kvartssand, bliver erstattet med kisel (forkisling) fra sandet. Derved dannes forstenet træ.

Skrevet af Erik Thomsen