Evolutionsbiologien kan selvfølgelig ikke reduceres til matematisk-statistiske modeller. Faktisk var det først efter at ledende feltbiologer forstod og anvendte modellerne på en kreativ måde at den neodarwinistiske syntese slog igennem i 1940erne. For eksempel var det afgørende at de udviklede en feltbiologisk forståelse af dannelsen af nye biologiske arter. Senere har samspillet mellem eksperimenter og modeller været vigtigt for molekylærbiologiens udvikling. For øjeblikket foregår vigtige dele af udforskningen af livets forgrenede evolution på basis af enorme databaser med genetisk information om individer fra et stort antal arter.

Denne udforskning kan ikke foregå uden matematiske, statistiske og datalogiske begreber og metoder. Resultaterne er enorme. Tænk bare på den komplette kortlægning af chimpansegenomet og det humane genom. Og vi vil snart høre om resultaterne af den komplette kortlægning af genomerne for den afrikanske elefant, den indiske elefant og den uddøde mammut (der viser sig at være nært beslægtet med den indiske elefant). Vi er altså kommet meget langt væk fra Darwins tid, hvor anvendelsen af den simplest mulige matematiske model kunne føre til et gennembrud for evolutionsbiologien.  Men metoderne kan fortsat i hovedtræk forstås af energiske amatører, og denne forståelse giver en rigere forståelse af de forbløffende effekter af de evolutionære mekanismer.

Skrevet af Esben Sloth Andersen