Dobbeltarvsteori
En tredje bevægelse ser den menneskelige kultur som et system for transmission af information som, fordi det fremviser variation, arvelighed og differentieret reproduktion, også i grove træk følger darwinistiske udviklingsveje. Denne tilgang går under navnet dobbeltarvsteori (dual-inheritance theory). Snarere end at fokusere på individuel adfærd og nutiden (som i HBE) forsøger den at udforske adfærdens historiske dimension på befolkningsniveau. Denne tilgangsvinkel udgør fundamentet for anvendelsen af darwinistiske modeller inden for arkæologien, og giver indsigt i langvarige traditioner inden for social transmission af information mellem mennesker.
Derudover lægger dobbeltarvsteorien vægt på, at menneskelig kultur og biologi påvirker hinanden, og at kulturel adfærd kan ændre selektionspres og således have indflydelse på vores biologi. I denne tilgangs regi er det således blevet påvist, at tilegnelsen af agerbrug og bearbejdelse af mælkeprodukter i den europæiske stenalder har udgjort et meget stærkt selektionspres for gener, som gør at vi kan tåle at drikke mælk. Pattedyr kan normalt ikke fordøje mælk efter deres første par år, men i Europa – og særlig i Skandinavien – er frekvensen af laktosetolerante gener i den voksne del af befolkningen næsten 100% i dag.
