EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Genetisk variation

Hulrodet lærkespore blomstrer i April-Maj. Arten har genetisk variation for blomsterfarve.
© Foto: Bodil K. Ehlers

Genetisk variation er et begreb, der dækker over mange ting, men kan overordnet beskrives som tilstedeværelsen af genetiske varianter i arvemassen.  

Genetisk variation kan findes på flere niveauer, f.eks. mellem individerne i en bestand eller mellem forskellige bestande af en given art. Nogle planter har en genetisk variation for blomster-farve. Hos arten hulrodet lærkespore findes der for eksempel nogle individer med røde blomster og andre med hvide, oftest finder man begge farvetyper i samme bestand. Et eksempel på genetisk variation i mennesket findes i et gen der påvirker øjenfarve. Der findes 2 genvarianter (alleler), den ene koder for brune øjne, mens en anden koder for blå øjne. Den brune allel er "dominant" overfor den blå, dvs et individ som bærer på både en brun og en blå allel vil få brune øjne. Kun hvis et individ bærer to blå alleler vil det selv få blå øjne. Derimod kan to individer med brune øjne godt få et barn med blå øjne, forudsat at begge forældrene bærer på den blå genvariant og at de begge giver deres blå genvariant videre til deres barn. I Danmark f.eks er hyppigheden af den blå allel almindelig og mange mennesker her har blå øjne. Der findes folkeslag, hvor den blå variant ikke findes, og disse folkeslag har altså ikke samme genetiske variation i netop dette gen.

Der findes genetisk variation for mange forskellige egenskaber i næsten alle organismer, oftest uden man lægger mærke til det eller kan se det. Denne stående genetiske variation er dog meget væsentlig for at evolutionen kan foregå. Genetiske varianter, der ikke betyder meget under de nuværende forhold, kan vise sig at være fordelagtige under andre forhold. Det kan f.eks. være genetiske varianter, der fører til modstandsdygtighed mod bestemte sygdomme, giftstoffer eller andre påvirkninger. Så længe den påvirkning ikke findes i miljøet, er de modstandsdygtige varianter ikke fordelagtige, og vil oftest være sjældne. Hvis miljøet ændrer sig, så de individer der bærer på genvarianter som giver en øget modstandsdygtighed  får en stor fordel, vil disse genetiske varianter spredes i bestanden via selektion.  Man kan ikke regne med at en bestemt genetisk variant netop opstår ved mutation når der er brug for den, derfor er ”stående genetisk” variation vigtig, for løbende at kunne tilpasse sig fremtidige ændringer og dermed arters overlevelse på længere sigt (se også Evolution og truede arter).

Skrevet af Jesper G Sørensen og Bodil K. Ehlers

Basal genetik

Nedarvning af øjen- farve i mennesket.

Genetik er læren om biologisk arvelighed. Dette afsnit skal forklare hvordan den basale genetik virker. Det kan være svært at forstå mange af de evolutionære aspekter, uden at kende til genetik.

Generne, der befinder sig på kromosomer i alle celler, indeholder den genetiske information (se også celledeling for gennemgang af kromosomernes deling og nedarvning). Mange af vores gener findes i flere varianter, kaldet alleler, og for øjenfarve findes 2 forskellige alleler, der koder for henholdsvis brune og blå øjne. Allelen for brune øjne kalder vi B, mens b angiver allelen for blå øjne. Den fysiske egenskab kaldes fænotype, i dette tilfælde er brune eller blå øjne mulige fænotyper. Fænotypen bestemmes i dette simple tilfælde af genotypen (det genetiske indhold for en egenskab), men er oftest også påvirket af det omgivende miljø.

Nogle alleler er vigende (recessive) og andre er dominante. Allelen for brune øjne (B) er dominant, mens allelen for blå øjne (b) er recessiv. Personer med genotypen BB, eller Bb (også kaldes bærer af egenskaben blå øjne) har altså fænotypen brune øjne, mens det kræver genotypen bb, for at få fænotypen blå øjne.