Inden sex blev almindeligt i naturen har arter og deres bestande bestået af individer som har reproduceret sig aseksuelt - altså ved at producere afkom som var en tro kopi af en enkelt forælder. Dette ses idag hos for eksempel mange encellede organismer og hos nogle planter hvis bestande vokser ved knopskydning. Antager man nu at der opstår ganske få individer i en aseksuel bestand som kan reproducere sig ved sex, så må disse ny ”sex-typer” have en fordel over de aseksuelle, hvis sex skal blive den dominerende måde at reproducere sig på. Men et individ som reproducerer sig seksuelt giver kun halvdelen af sine gener videre til næste generation. Derfor må et seksuelt reproducerende par producere mindst dobbelt så mange levedygtige afkom i forhold til en enkelt aseksuel forælder. Kun på den måde får de individer som reproducerer sig ved sex flest gener videregivet – dette dilemma er også kendt som ”the twofold cost of sex”

Sex er dyrt – meget dyrt. Der bruges uendelig meget tid og energi på både at finde og tiltrække en mage. Små bestande kan være udryddelsestruede hvis nye afkom er begrænset af nødvendigheden af både at finde et individ af samme art og af det modsatte køn.

Desuden kan en opblanding af sit genetiske materiale med et andet individ være en ”risikabel affære”. Det individ der nu én gang har overlevet til den reproduktive alder har bevist at dens geno- og fænotype er tilpasset det miljø den lever i. Ved at blande sine gener med et andet individ risikerer man at få afkom der måske klarer sig dårligere end en selv?

Udviklingen af sex ud fra en aseksuel stamform synes umiddelbart at have store omkostninger for de enkelte individer. Selektionen for at øge den genetiske variation må have været, og må stadig være, meget stor. Læs mere om hvilke selektionskræfter der kan have været stærke nok til at favorisere udviklingen af sex her.

Skrevet af Bodil K. Ehlers