EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Livets træ

Den evolutionære sammenhæng mellem arter (fylogeni) kan illustreres som et livets træ, der udvikler sig med nye grene, kviste og knopper – ligesom nye dyregrupper og arter udvikler sig. Som træet vokser (og tiden går) uddør nogle arter, og deres ”grene” stopper med at vokse mens andre sidegrene fortsætter. Organismerne er evolutionært tættere beslægtede jo tættere de sidder på hinanden i træet. Arterne, som f.eks. Musvit er de yderste grenspidser, eller blade på træet. De andre mejsearter (som blåmejse, topmejse og sumpmejse) er tæt beslægtede med musvitter og opstået ud fra en fælles stamform og disse arter danner en kvist på det fylogenetisk træ.

Menneskets inddeling af livet – taksonomi

Allerede inden Darwin formulerede evolutionsteorien inddelte (klassificerede) man arter i forskellige grupper på forskellige niveauer. Disse niveauer er opbygget hierarkisk og indeholder normalt følgende niveauer, og ser således ud for den almindelige fugl, musvitten:

Rige                Dyreriget
-> Række           Rygstrengsdyr
   -> Klasse            Fugle
      -> Orden             Spurvefugle
         -> Familie           Mejser
            -> Slægt              Parus
               -> Art                  Musvit

Denne inddeling (taksonomiske klassifikation) passede godt med en fylogenetisk opfattelse af livets udvikling og Darwins opfattelse af evolution, med dannelsen af arter udfra fælles stamformer. Nogle gange har man haft svært ved at placere grupper eller arter i den rette taksonomiske gruppe. Det er nemlig ikke alle grupper eller arter der passer perfekt ind i dette system, og det har en god forklaring. Livet er jo netop ikke uforanderligt, og arterne er ikke skabt til at passe ind i disse grupper, som man engang troede de var. Det er ikke til at sige præcis hvornår 2 forskellige bestande bliver til forskellige arter eller hvornår en slægt bliver til to nye – det foregår jo løbende over mange, mange år. Evolutionen er jo en proces der hele tiden forgår, og ”livets træ” laver knopper og får nye grene, der endnu ikke er vokset ud. Ligesom nogle arter forsvinder, er nye hele tiden i gang med at udvikles. Mange af de arter der længe har haft deres plads på jorden passer godt ind, mens helt nye arter endnu ikke helt er adskilt fra stamformerne. Om en million år vil er livets træ vokset yderligere og vil derfor se anderledes ud og de arter der i dag ikke passer helt ind i vores klassifikation, vil have adskilt sig i tydelige arter.

Efterhånden som nye undersøgelser og nye teknikker giver bedre indsigt, sker der korrektioner i vores opfattelse af fylogenien (det evolutionære slægtskab mellem arter) og dermed også taksonomien (hvordan dyr og planter inddeles), men selvom nye arter måske hopper fra en kvist til en anden består livets træ som billede på vores evolutionære historie i det store hele som Darwin beskrev.

Skrevet af Jesper G Sørensen